Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Socialrådgivere til KiF Hillerød, Kriminalforsorgen Hovedstaden

  • KIF Hillerød
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Har du interesse for jura i socialt arbejde? Har du gode formuleringsevner? Og vil du bidrage til den store samfundsmæssige opgave med at bringe mennesker videre til et sikkert liv uden kriminalitet? Så har vi et antal ledige stillinger, på fuld tid til fastansættelse, som du kan søge, til ansættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest herefter. Om KiF Hillerød Afdelingen har primært til opgave at føre tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte, samfundstjenestedømte og behandlingsdømte. Endvidere udfærdiges personundersøgelser iht. Retsplejelovens § 808 og udtalelser til brug i retten samt sagsbehandling i de to arresthuse i henholdsvis Frederikssund og Hillerød. Afdelingens tilsynsteam består af 16 socialrådgivere og 4 administrative medarbejdere. Afdelingen dækker Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune. Dine arbejdsopgaver Tilsynsarbejdet består primært af iværksættelse og kontrol af vilkår fastsat i forbindelse med dom eller prøveløsladelse samt støtte og motivation til at skabe en kriminalitetsfri tilværelse. Derudover udfærdigelse af personundersøgelser til brug for retten, inden der fældes dom. Vi har fokus på implementeringen af metoder og faglighed. Arbejdsopgaverne er bl.a.: at udarbejde af risiko- og behovsvurderinger ved brug af LS/RNR (særlig screeningsmetode) at gennemføre intensive tilsynsforløb med klienter, der vurderes af høj risiko for tilbagefald til kriminalitet (kaldet MOSAIK – særligt tilrettelagt tilsynsforløb) at have kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedr. iværksættelse og opfølgning på vilkår om samfundstjeneste, misbrugsbehandling mv. at samarbejde med psykiatrien om en koordineret indsats for behandlingsdømte at udfærdige personundersøgelser samt udtalelser til bl.a. anklagemyndigheden. Vi søger en kollega, der: er socialrådgiveruddannet, meget gerne med interesse for og erfaring med skriftligt socialt arbejde har interesse for jura i socialt arbejde, da det er en stor del af det daglige arbejde i KiF kan arbejde med borgere, der har brug for støtte til at leve et liv uden kriminalitet evner samarbejde med andre myndigheder og har erfaring med dette har kendskab til IT på brugerniveau har kørekort (krav). Derudover lægger vi vægt på, at du skal kunne arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og have gode formuleringsevner - både skriftligt og mundtligt. Du er psykisk robust, positiv og har humoristisk sans. Desuden skal du være indstillet på, at en del af arbejdet udføres uden for kontoret (tjenestebil stilles til rådighed), og en mindre del af arbejdstiden er placeret i weekender og eventuelt om aftenen. Vi tilbyder Du får et alsidigt ansvarsfuldt arbejde med medarbejderindflydelse og med mulighed for faglig udvikling og en obligatorisk uddannelse i LS/RNR og Mosaik. Desuden bliver du en del af en arbejdsplads med socialt fokus og gode kolleger med godt humør. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten eller pædagoger m.fl. i kriminalforsorgen eller anden relevant overenskomst, samt aftale om Ny Løn. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest herefter. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdsstedets placering er ved ansættelse: KiF Hillerød, Kannikegade 1, 3400 Hillerød. For allerede ansatte tjenestemænd i staten kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Søg stillingen Du søger stillingerne via knappen "Søg stillingen ”. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til en af de ledige stillinger. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 9. januar 2023. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 17. januar 2023. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Yderligere information For nærmere oplysninger om stillingerne kan du kontakte enhedschef Gitte Byg de Araújo på telefon 7255 6953 eller enhedsleder Camilla Andersen på telefon 7255 6947. Om Kriminalforsorgen Hovedstaden Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne. Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet