Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske - nyuddannet, erfaren, senior, flexjobber - søges til stærkt fagligt team i S1, højintensivt afsnit med akut funktion og interventionsteam (IVT)

  • Region Sjælland
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Hvis du ønsker at sætte dine personlige og faglige kompetencer i spil og være en del af et stærkt fagligt team, så lad os tage en samtale og finde ud af, om dette kunne være en stilling for dig. Din stilling vil blive tilrettelagt på baggrund af dine kompetencer og erfaring inden for det psykiatriske speciale. Hvis du er helt nyuddannet sygeplejerske eller tænker, at du mangler psykiatrisk erfaring, så skal du ikke holde dig tilbage.. Og hvis du har erfaring eller er senior så skal du være velkommen til at søge, også selvom du ønsker færre timer eller har nogle særlige behov der skal tages hensyn til. Vi vil også være imødekommende over for at skabe et flexjob på færre timer, m.m. Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende læringsmiljø i trygge rammer og med gode kollegaer. Du vil få mulighed for oplæring og du kommer igennem et detaljeret introduktionsprogram og tilknyttes mentor, som tager ansvar for din læring og socialisering i afsnittet. S1 er kendt for en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning, som gør udvikling muligt. Det er et dynamisk miljø med dygtige, skæve, stolte og unikke kolleger, hvor patienterne er i fokus og ikke to dage er ens. Afsnit S1 er et højintensivt sengeafsnit S1 med 22 senge, fordelt med 12 senge i afsnit 29, som er et frontstageafsnit og 10 senge i afsnit 32, hvor akutte patienter kan finde ro i en højintensiv skærm i et afstressende miljø, så tvang undgås. Vi arbejder ud fra en mentaliserings- og recoveryorienteret forståelse og har implementeret de 10 Safewards-interventioner, som sammen med en udpræget relations- og deeskalerende tilgang, reducerer anvendelse af tvang og arbejdsskader ganske betydeligt og skaber et trygt og sikkert miljø. En vigtig del af arbejdet i S1 indebærer at arbejde forebyggende og reagere tidligt på eventuelle tegn på forværring hos patienterne for at undgå eskalerede situationer. Som sygeplejerske i S1 vil du blive oplært til at kunne være leder af IVT. IVT assisterer de andre afsnit med at finde løsninger på konflikter eller intervenere inden de opstår sammen med patienten med henblik på at undgå eskalering, vold og tvang. IVT har også en udekørende funktion, hvor vi hjælper Akutmodtagelsen på Nykøbing F. Sygehus. Så skriv en ansøgning og fortæl lidt om hvad du ønsker og hvad du kan tilbyde. Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning. Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale med blandede vagter. Vi glæder os til at høre fra dig! Ansættelsesdato: 1. marts 2023 eller efter aftale Ansøgningsfrist: 18. januar 2023 - men du kommer til samtale så snart du har søgt. Der anmodes om straffeattest jf. regionens politik. PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel . Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd. Psykiatrien som arbejdsplads I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job. Om Psykiatrien Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet