Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Aftensygeplejerske til Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro

  • Københavns Kommune Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro
  • Fensmarkgade 65,2200København N,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Den kommunale sygepleje Bispebjerg/Nørrebro søger en dygtig aftensygeplejerske til en fast stilling i 5/2 rul med fast weekendvagt i lige uger. I Aftenplejen Bispebjerg/Nørrebro er vores fornemmeste opgave at levere den sygepleje, der skal til for at forebygge indlæggelser, sundhedsfremme, behandle og sikre at sygeplejen tilpasses den enkelte. Vi bestræber vi os på at møde borgerne, hvor de er. Vores borgere skal have mulighed for at få leveret sygepleje om aftenen, hvis det passer bedst ind i deres liv. Så Brænder du for den akutte sygepleje? Passer det dig at arbejde i døgnets skæve timer? Kan du lide det tætte tværfaglige samarbejde? Er du en holdspiller? Kan du svare ja til ovenstående, så er vi allerede kommet godt fra start. Om dig Du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske og gerne kendskab til primær sektor. Som person har du en positiv indstilling og ønsker at bidrage til et fantastisk arbejdsmiljø. Om jobbet Som aftensygeplejerske indgår du i et tæt samarbejde med dine sygeplejekolleger samt en stor aftengruppe bestående af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Alle møder ind på samme lokation på Nørrebro, så der er rig mulighed for faglig sparring og koordinering både mono- og tværfagligt. Om aftenen varetages sygeplejen til de borgere, der som oftest ikke kan klare dagen med hjælp i dagtimerne, hvilket gør, at man ofte står med nogle komplekse forløb og opgaver. Som sygeplejerske i aftensygeplejen yder du hovedsageligt sygepleje i borgernes eget hjem, og variationen af sygeplejeopgaver er stor. Arbejdsopgaverne er fordelt mellem grundlæggende sygeplejeopgaver til de mere specialiserede. Dine kommende kollegaer nævner opgaver som: palliation, parenterale ernæring, div. Injektioner, medicindispensering, hjemmedialyse, sårpleje og blodsukkermåling og insulingivning som værende nogle af de planlagte opgaver, der optager det meste af deres arbejdsdag. Skulle der være opgaver, som du ikke er stødt på tidligere, så står vi selvfølgelig for undervisning og oplæring. Derudover kommer hele den akutte del af arbejdet. I det tætte samarbejde med SOSU-personalet opstår der ofte komplicerede opgaver, der skal løses i vagten. Opgaver der ikke har kunne planlægges, men som kræver sygeplejefaglig kompetence. Ligeledes kan vores borgere blive udskrevet fra hospitalerne og have behov for tilsyn af den kommunale sygepleje. Mange borgere er visiteret et nødkald, som de kan benytte, hvis de får akut behov for hjælp. Disse nødkald besvares af vores fælles vagtcentral og visiteres derefter ud til den lokale kommunale sygepleje. Dette kan være opgaver som f. eks fald og akut opstået sygdom. Du vil selvfølgelig få en introduktion til aftensygeplejen, så du bliver klædt godt på til at løse opgaverne bedst muligt. Der er som en del af introperioden også mulighed for at køre med dine kolleger i dagsygeplejen, hvor flere sygeplejersker er specialiserede indenfor særlige vidensområder af sygeplejen. Vi bruger Cura som dokumentationssystem, og det er helt klart en fordel, hvis du har erfaring med dette. Hvis ikke får du selvfølgelig også en grundig introduktion og oplæring til det. Arbejdstiden ligger mellem kl. 15.00 og 23.30. Om os Fysisk har vi til huse i Fensmarksgade på Nørrebro, men vores område spænder over hele Nørrebro og Bispebjerg. Vi er en stor organisation med ca. 350 medarbejdere. Aftengruppen består i alt af ca. 72 medarbejdere. Vi er 6 sygeplejersker, 18 SOSU-assistenter og 48 SOSU-hjælpere, når vi er fuldtallige. Derudover har vi et administrativt team bestående af 2 disponenter, en kvalitetssygeplejerske, en assisterende gruppeleder og to gruppeledere. I vores aftengruppe er der højt til loftet, og det gode arbejdsmiljø samt faglighed er i fokus. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til gruppeleder Martin Preuss på 2382 2275 eller gruppeleder Sofie Frank på 5118 8952. Så hvis du synes, det lyder som noget for dig, så søg stillingen. Vi glæder os til at møde dig. Søg via linket senest søndag den 15. januar 2023 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .