Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske til ny stilling med udvidet introduktionsforløb til Specialområde Hjerneskade, Svalevej

  • Region Midtjylland
  • Svalevej 5 og 6,8960Randers SØ,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Er du nyuddannet, eller ønsker du at prøve kræfter med et andet område? Motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor der er tid til fordybelse og nærvær med borgerne? Og vil du være med til at sikre, at vi står stærkt sundhedsfagligt? I Specialområde Hjerneskade har vi oprettet nye stillinger med udvidet introduktionsforløb, hvor du får rig mulighed for at gøre en forskel for mennesker og udvikle dig som sygeplejerske. Vi opruster den sundhedsfaglige indsats lokalt i afdelingerne og søger lige nu en sygeplejerske til Svalevej. Som sygeplejerske på Svalevej kommer du primært til at have bostøttefunktion men med særlige sundhedsfaglige ansvarsområder. Du skal være med til at udvikle og sikre den sundhedsfaglige kvalitet og dokumentation i afdelingen. Om introduktionsstillingerne I Specialområde Hjerneskade tilbyder vi igen nye stillinger, hvor du vil indgå i vores udvidede og særligt tilrettelagt introduktionsforløb med andre nyansatte. Formålet er at sikre, at du føler dig klædt på og får den bedst mulige start som sygeplejerske på Svalevej. I introduktionsforløbet får du bl.a. en grundig introduktion til målgruppen, dine arbejdsopgaver og til Specialområde Hjerneskade. Det vil ske via undervisning, introvagter og hyppig sparring og vejledning med din mentor og afdelingsleder. Det tilbyder vi dig Du kommer til at indgå i et gennemarbejdet introduktionsforløb med andre nyansatte. Samtidig bliver du en del af et socialt og fagligt stærkt fællesskab på din afdeling, hvor du vil indgå på lige fod med dine erfarne kollegaer, som altid står klar til at hjælpe og sparre med dig. Som sygeplejerske får du rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Det fore­går eksempelvis gennem faglig vejledning og supervision samt vores fagpilot, der er en mål­rettet efteruddannelse i neuropædagogik. Vi arbejder i et roligt tempo et roligt tempo, hvor der er tid til fordybelse og nærvær med borgerne hver dag. Dine primære opgaver vil være: at bidrage til kerneopgaven omkring borgeren samt at understøtte det meningsfulde liv for borgerne i Specialområde Hjerneskade. at indgå i alle daglige opgaver ved borgeren, eksempelvis samvær, støtte og pleje, med fokus på at sikre borgerens kommunikative, kognitive samt fysiske funktionsniveau. at arbejde løbende med sundhedsfaglig dokumentation og være tovholder på de sundhedsfaglige fokusområder hos den enkelte borger. at have løbende kontakt med eksterne samarbejdspartnere og tage del i vores tætte pårørendesamarbejde. Vi forventer, at du kan genkende dig selv i (det meste) af følgende: Har et stærkt blik for detaljen i den sundhedsfaglige kvalitet og kan vejlede og formidle din viden, så det giver mening for dine kollegaer. Ønsker at hjælpe borgerne i deres hverdag med alt fra plejeopgaver, sundhedsfaglige opgaver, aktiviteter og pårørendekontakt. Har et ønske om at arbejde med borgere, som har betydelige fysiske og kognitive udfordringer. Kan skabe overblik og arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt med dine arbejdsopgaver. Er tydelig og nærværende i mødet med borgerne og ser mennesket bag de udfordringer, som borgerne kan have. Kan se vigtigheden af og har erfaring med at dokumentere din indsats. Vi arbejder i Sensum. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med borgeren i centrum. Vi søger derfor en sygeplejerske, som kan bidrage med sundhedsfaglige kompetencer ind i samarbejdet med andre faggrupper. Det er afgørende, at du både kan samarbejde tværfagligt og stå på egne ben som ene faglighed i en tværfaglig personalegruppe. Dine særlige sundhedsfaglige opgaver vil være at: Have overblik over borgernes ordinerede medicin. Kvalitetssikre dokumentationen i Sundhedsmodulet, herunder borgerens Sundhedsprofil. Være opmærksom på, at specielle forhold vedr. medicinhåndtering er dokumenteret på relevante steder, så alle medarbejdere kan varetage en korrekt medicinhåndtering. Sikre, at medicin opbevares forsvarligt og efter forskrifterne på medicinen. Sikre, at borgerne får gennemgået deres medicin en gang om året. Deltage i medicinaudit og planlægningen af indsatser til forbedring af praksis på baggrund af audit. Være til rådighed for kollegers spørgsmål vedrørende medicin og kontakt til lægen Instruere og sidemandsoplære nye medarbejdere i forhold til medicinhåndtering Deltage i sundhedsfagligt netværk på tværs af specialområdet. Have det overordnede ansvar for kontakt med læge vedrørende medicinhåndtering. Bidrage til at afdække borgerens funktionsevne og støttebehov samt bidrage til den individuelle plan og statusmateriale. Om Specialområde Hjerneskade Svalevej er en afdeling under Specialområde Hjerneskade, der er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og flere dagtilbud i Østjylland. Special­område Hjerneskade har afdelinger i Grenaa, Randers, Hammel, Viby og Hedensted. Vi er optaget af, at du starter på den afdeling, som giver mest mening for dig. Dette aftales nærmere ved en personlig samtale i forbindelse med opstart. Specialområde Hjerneskade er et fagligt stærkt specialområde, der yder en højt specialiseret indsats på området. Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade og vores afdelinger på www.soh.rm.dk . Læs mere om det udvidede introduktionsforløb på www.soh.rm.dk/job . Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om opgaverne og stillingen, så er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Nathalie Zea Neistskov på tlf. 30 71 44 75 eller e-mail nathen@rm.dk . Du kan også kontakte Specialområde Hjerneskade på tlf. 78 47 74 00 eller e-mail soh@social.rm.dk . Det praktiske Stillingerne opslås som udgangspunkt på 37 timer/ugen. Men har du et ønske om et andet timetal, hører vi også meget gerne fra dig. Vagterne vil rumme både dag-, aften- og weekend­vagter. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Send din ansøgning snarest muligt Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg linket til ansøgningsformular. Ansøgningsfrist d. 9. januar 2023 kl. 08:00. Samtaler forventes afholdt d. 17. eller 18. januar 2023. Stillingerne er med opstart d. 1. marts 2023. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.