Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Ultralydklinikken, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital søger pr. den 1. februar 2023 eller snarest derefter en sygeplejerske eller jordemoder til en fast stilling

  • Hvidovre Hospital
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale med mulighed for delvis ansættelse på et af vores øvrige afsnit (ca. 1 dag pr. uge) alt efter dine kompetencer – om du er sygeplejerske eller jordemoder. Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med ultralydskanning af gravide, men hold dig ikke tilbage med at søge, hvis det ikke er tilfældet, for så vil du naturligvis blive lært op. Vi har et meget velfungerende oplæringsprogram, hvor du bliver tildelt 3 mentorer, der er dit faste holdepunkt din første tid i afdelingen. Arbejdsopgaver: Som sonograf vil du få ansvar for dit eget program med en blanding af 1., 2. og 3. trimester skanninger, i alt 8-11 patienter dagligt alt efter hvilken stue, du varetager. Det er den enkelte sonograf, der vurderer, om en skanning skønnes normal og hvornår der er behov for at rådføre sig med en kollega / føtalmediciner. De fleste skanninger skønnes heldigvis normale, men der vil også være skanninger, hvor du skal viderebringe en svær besked, som gør de kommende forældre ulykkelige. Du vil nemlig som sonograf ofte være den første, der konstaterer, at graviditeten ikke udvikler sig som forventet eller at der er en høj sandsynlighed for kromosomafvigelse. Udover ultralydsskanninger skiftes vi til at assistere til moderkage- og fostervandsprøver samt varetage opgaver i vores Svangerambulatorium. Som erfaren sonograf, kommer du også til at indgå i det team, der oplærer nye kolleger og kursister. Samarbejde: Vi arbejder i makkerpar og har desuden dagligt en koordinerende sonograf, som hjælper hvor der er behov. Vi arbejder tæt sammen med vores føtalmedicinere og sekretærer og lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere spiller en vigtig rolle i at give vores gravide den bedste behandling. Udvikling: I afdelingen prioriterer vi udvikling og høj faglighed. En af vores sonografer varetager derfor også funktionen som udviklings-sonograf. Vi afholder hver dag en halv times konference med forskelligt fokus fra dag til dag. Det kan fx være gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner. Derudover prioriterer vi at personalet får mulighed for deltagelse i relevante kurser. Bl.a. har vi løbende to sonografer, der følger de 5 uddannelsesmoduler, som DFMS (Dansk Føtalmedicinsk Selskab) udbyder. Kort om afdelingen: Vi er en stor afdeling med ca. 24.000 ultralydsundersøgelser om året fordelt på 12 undersøgelsesstuer. Vi er 23 sonografer med en bred aldersspredning, 4 læger og 4 sekretærer. Arbejdstider: Vi har åbent alle hverdage. De fleste møder fra kl. 7.45-15.15. Enkelte, tre hver dag, møder kl. 7.15-14.45. Vi har fri alle søgne- helligdage, men før og efter helligdage arbejder vi nogle aftner og lørdag/søndage for at indhente de skanninger, der skulle have været foretaget på lukkedagene. Yderligere oplysninger: Er du blevet nysgerrig? Så vil vi rigtigt gerne høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis også meget velkommen til at ringe eller skrive til Oversygeplejerske Jette Frederiksen, tlf.: 3862 2712 , mail: jette.frederiksen.01@regionh.dk Ansøgningsfrist: Torsdag den 19.januar 2023 Ansættelsessamtaler: Bliver afholdt onsdag den 25. januar 2023 fra kl. 14.00 Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet