Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske der brænder for det kliniske lederskab søges til demensplejecentret Lindegården

  • Vejle Kommune
  • 7100Vejle,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Er du sygeplejerske, og har du mod på at gå forrest og sætte retning? Brænder du for ældreområdet, og for at højne den sundhedsfaglige indsats til mennesker med demens og/eller komplekse somatiske helbredstilstande? ….Så er det dig, vi står og mangler til en nyoprettet stilling, som centersygeplejeske, hvor 2 sygeplejersker bliver til 3. Om jobbet Du vil være med til tværfagligt at skabe sygeplejefaglig kvalitet og tryghed for Lindegårdens beboere. Du er en teamplayer der værdsætter samarbejde med det udgangspunkt, at vi alle gør hinanden stærkere. Du vil få en central rolle i at sikre den sundhedsfaglige kvalitet på Lindegården. Det er derfor vigtigt, at du er en fagligt velfunderet sygeplejerske, som brænder igennem med dit kliniske lederskab. Du trives i et stærkt fagligt og udviklingsminded miljø med en deraf spændende opgaveportefølje. Opgaverne spænder fra tværfaglig koordinering, sikre korrekt dokumentation, udførelse/understøttelse af de komplekse/ustabile borgerforløb og intern kompetenceudvikling. Til at være fanebærer på tværfaglige projekter og udviklingsindsatser med vedvarende fokus på implementering og opfølgning på kvaliteten i opgaveløsningen. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med centerleder og et bredt tværfagligt team bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere, og pædagogisk personale med henblik på koordinering, målsætning, gennemførelse og opfølgning på de sygeplejefaglige indsatser. Du bliver ansat i en periode, hvor Plejecenter Lindegården er i rivende udvikling og er midt i en proces, hvor der nytænkes, forbedres og kompetence udvikles. Udnyttelse af eksisterende ressourcer er et centralt begreb i denne sammenhæng. Det er en spændende periode, hvor DU kan have indflydelse på, hvordan fremtiden på Lindegården skal være. Tiltrædelse 1. februar eller snarest muligt Vi tilbyder dig En arbejdsplads hvor faglighed og den rehabiliterende indsats vægtes højt En arbejdsplads hvor vi sætter en ære i at tage godt imod DIG En arbejdsplads med højt til loftet og frihed til at tænke ud af boksen Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede medarbejdere Mulighed for personlig og faglig udvikling Et uhøjtideligt miljø, hvor humor på respektfuldvis er en vigtig del af hverdagen En arbejdsplads, hvor medarbejderperspektivet tages alvorligt Vi forventer, at du Er stærk i dit kliniske lederskab og fremstår som en god rollemodel Er fagligt stolt og bevidst om egne kompetencer Har gennemslagskraft og med afsæt i din faglighed kan stå fast Er kommunikativt stærk og autentisk med en anerkendende tilgang i relationen til beboere, pårørende, kolleger, og øvrige samarbejdspartnere Arbejder sikkert med dokumentation efter gældende lovgivning Kan planlægge og udføre sygepleje med udgangspunkt i borgerens centrum Drives af personlig og faglig udvikling Bidrager til et fortsat godt arbejdsmiljø, hvor respekt for forskelligheder, psykologisk tryghed og borgerens behov og selvbestemmelse vægtes højt Kendskab til nexus vil være en fordel Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løn. Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagtimerne. Stillingen kan tilrettelægges med stor fleksibilitet. Der skal forventes weekendarbejde ca. hver 6. weekend, og der kan forekomme dækning af ca. 2 helligdage om året. Om os Plejecenter Lindegården er et demensplejecenter beliggende på Søndermarken i Vejle. Plejecenteret er et leve-bo miljø som består af 43 lejligheder, og 3 aflastningspladser fordelt på 3 afdelinger. Foruden dette er der fælles faciliteter som fx træningslokale, cafe, orangeri og mødelokaler. Under Lindegården hører også visiteret dagcenter i Lindehaven. På Lindegården er vores tilgang med afsæt i beboernes ønsker og livskvalitet. Vi forsøger at skabe et indholdsrigt og aktivt hverdagsliv for vores demente beboere. Vi er aktive i at medinddrage de pårørende som samarbejdspartnere. Vores personalepolitiske værdier er: Sig det Giv anerkendelse Brug de frie rammer Spil hinanden gode Har du lyst til at vide mere? Hvis du er blevet nysgerrig eller har lyst til at komme og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Lene D. Eriksen på 51 23 98 76 eller på lderi@vejle.dk Du kan læse mere om Lindegården på vores hjemmeside Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest 3. januar 2023 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag 12. januar 2023. Vi glæder os meget til at høre fra dig og til at byde dig velkommen. Straffeattest Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse. Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.