Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Fagligt dygtig sygeplejerske til behandling af komplekse rehabiliteringsborgere på Center for Rehabilitering og Akutpleje i Valby

  • Københavns KommuneCenter for Rehabilitering og Akutpleje - Vigerslevvej Afdeling V3
  • Vigerslevvej 180,2500Valby,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Nyt år – nyt arbejde? Lige nu søger vi en sygeplejerske til fast dagvagt og weekendvagt hver 4. uge til start den 1. januar 2023 eller snarest derefter. Vidste du, at rehabilitering både kan omfatte behandling, fysisk træning, kost, sygeplejefaglig og psykosocial indsats? Med andre ord: Rehabilitering er både udviklende, spændende, udfordrende og måske lige noget for dig! Hvis ikke du allerede har erfaring med rehabilitering, har du nu muligheden for at erfare, hvor alsidigt og fagligt udfordrende et speciale, det er. Dine kommende kollegaer vil bestå af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, diætist, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, rengørings- og køkkenpersonale osv. Vores fokusområde er det gode borgerforløb, og vores tværfaglige personalesammensætning gør, at vi hver dag yder en stærk faglig indsats til alle vores borgere. Vores kollega Reyhane fortæller På rehabiliteringsafdelingen hvor jeg arbejder, får jeg hver dag mine faglige kompetencer i spil og jeg udvikler mig med mine kollegaer, både tværfagligt og monofagligt. Ikke to dage er ens, og mine sygeplejerskeopgaver varierer meget, og jeg får mine kliniske færdigheder i spil hver dag. Sammen med mine kollegaer analyserer vi borgernes helbredstilstande og funktionsevne og laver faglige interventioner, der tilpasses den enkelte borger. Som sygeplejerske har jeg tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og instanser, så som egen læge, visitation, sygehus osv. Jeg trives på min arbejdsplads, fordi vi udover vores faglige samarbejde også har det godt sammen kollegialt. Borgere indlagt til et rehabiliteringsophold er multisyge, hvilket stiller krav til vores faglige indsats. Kompleksiteten er stor, hvilket fordrer et stærkt klinisk blik. Du skal yde sygepleje, sparre med de øvrige kollegaer på vagten, og vi forventer, at du selv kan vurdere og handle på observationer. Som sygeplejerske hos os skal man modtage nye borgere, lave sygeplejefaglig udredning, medicindispensering, sårbehandling osv. Derudover skal man varetage komplekse sygeplejeopgaver hos borgerne. Vi ønsker en kollega, der er fagligt bredt funderet og gerne har erfaring fra rehabilitering arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket samarbejder mono- og tværfagligt er ansvarsfuld vidensdeler og følger op har en positiv indstilling og godt humør Hvad du kan forvente af os Vi sikrer dig en god introduktion, så du lærer dine kollegaer og resten af huset godt at kende Tid til reflektion, sparring og udvikling Tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at tilgodese de behov, hver enkelt borger har Fokus på et godt læringsmiljø, synlig ledelse og plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen Alsidig arbejdsplads Hvad vil vi, og vil du være med? Vi har en ambition om, at når andre taler om vores sted, så taler de om det med respekt. Vi tror på, at vi kan skabe den bedste arbejdsplads, med de bedste kollegaer, der hver dag går på arbejde og udfører et stykke arbejde med stolthed. Vi vil gerne have dig med på holdet. I Københavns Kommune er der gode udviklingsmuligheder, og fastansatte tilbydes kurser og uddannelsesforløb. Hvordan kommer du videre herfra? Da vi ved, at kemi er af stor betydning, vil vi gerne invitere dig til en rundvisning i vores gode rammer, så du kan få et indtryk af din nye arbejdsplads og dine kommende kollegaer. Du er velkommen til at kontakte koordinerende sygeplejerske inden for rekruttering og fastholdelse Mia Lemke på +45 5177 0890 eller på e-mail fk1w@kk.dk Du kan også kontakte afdelingsleder Emil Weyhe på +45 3036 1575. Her kan du læse mere om vores 9 pejlemærker , som er de gensidigt afhængige fællesskaber, vi har rundt om og sammen med borgeren. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside og finde inspiration om vores-hverdag HER Søg via linket senest fredag den 20. januar 2023 Vi tager løbende stilling til indkomne ansøgninger, og vi ansætter løbende. Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .