Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Weekend afløsere søges til hjemmeplejen i Middelfart og Strib.

  • Middelfart Kommune
  • Vestre Hougvej 70,5500Middelfart,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at skabe det gode liv for vores ældre borgere i eget hjem, og brænder du for fællesskabet med kollegaer, så vil jobbet som udekørende afløser i Middelfart eller Strib gruppe være noget for dig! Vi vil så gerne give vores faste hjælpere og assistenter lidt mere fri i weekenden, og vi søger derfor faglærte eller ufaglærte medarbejder, der kunne tænke sig at hjælpe til, primært i weekend og/eller i ferier. Ekstra timer på andre tidspunkter vil også være en mulighed. Vi aftaler hvor ofte du har mulighed for at hjælpe, og du har stor mulighed for indflydelse på hvordan du gerne vil arbejde. Vi er 2 store udegrupper, der møder ind på Fænøsund plejehjem. Vi er i alt ca. 50 ansatte, og heraf 14 aftenvagter i hver udegruppe. Vi kører i bil eller cykler på el-cykel ud til vores borgere. Vi har mange spændende plejeopgaver. Mange af vores borgere lider af demens, eller er psykisk sårbare og tilgangen og relationen er ofte afgørende for at borgeren lykkes.  Vi arbejder rehabiliterende og dokumenterer i nexus. Dine kollegaer ønsker sig en dygtig og nysgerrig kollega, der er hjælpsom og fuld af godt humør. Borgerne ønsker sig en glad og stabil medarbejder, der kan være med til at sikre kontinuitet i deres liv. Om du er ung eller erfaren, har sabbatår eller bare gerne vil supplere dit nuværende arbejde betyder ikke så meget, bare du har lyst til at arbejde i en hjemmeplejegruppe og til at gøre en forskel for vores borgere. Vi skal nok sørge for at lære dig godt op. Er du interesseret i et meningsfyldt job i Middelfart eller Strib hjemmepleje, så send en ansøgning senest 15.1.2023, eller ring eller skriv til områdeleder Lisbeth Flaskager på telefon:  21223046 eller mail Lisbeth.flaskager@middelfart.dk Vi holder løbende samtaler, og vi glæder os til hører fra dig. Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/