Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Jordemødre til Fødeafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler, Regionshospitalet Randers

  • Region Midtjylland
  • Skovlyvej 1,8930Randers NØ,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du selv være med til at skræddersy dit arbejdsliv? Så kom og vær jordemoder med os! Storken flyver stærkt på Regionshospitalet Randers - også blandt vores jordemødre. Vi er faktisk så glade for børn, at vi ikke kan lade være med også selv at producere dem. Det er skønt, men betyder også, at vi har brug for endnu flere dygtige jordemødre i faste stillinger til vores afdeling. Skal det være dig? Et "lille" stort sted med mulighed for at skræddersy dit arbejdsliv På Fødeafsnittet i Randers ligger vi godt i smørhullet mellem vores større søskende i Aarhus og Aalborg. Vi er et "lille" stort sted, hvor alle kender alle, og hvor vi varetager alle opgaver inden for jordemoderens kompetenceområde; fødsel, fødselsforberedelse, barselspleje, jordemoderambulatorium, jordemoderkonsultation og efterfødselssamtaler. Vi gør en dyd ud af, at du selv er med til at skræddersy dit arbejdsliv. Derfor er der rig mulighed for, at du kan arbejde med et eller flere områder. Nogle ønsker meget variation, og andre ønsker at specialisere sig inden for få områder. Valget er dit. Du har selv har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din vagtplan, så den passer til dit familie- og fritidsliv. Du har mulighed for både 8-, 12- og 24-timers vagter og også for at samle vagter og overnatte på et af vores hyggelige vagtværelser, hvis det giver mening for dig. Hvem er du? ·         Du er uddannet jordemoder – vi elsker både at få nye og erfarne kræfter med på vores hold og sørger for, at du lander godt i vores afdeling, uanset hvor du er i dit arbejdsliv. Du kan læse om vores onboarding-program på www.randersjordemoder.rm.dk ·         Du er passioneret omkring dit fag og du kan lide at lære nyt og tænke innovativt for at give familierne det bedst mulige forløb. ·         Du sætter en ære i at være en god kollega og samarbejdspartner og evner at samarbejde tæt på tværs af faggrupper. ·         Du kan lide at bidrage til det faglige og sociale i afdelingen, så vi både kan grine og være alvorlige sammen. Hvad tilbyder vi? ·         Stort fokus på at udvikle kvaliteten af vores arbejde. Derfor holder vi to gange om ugen obstetrisk konference med afdelingens læger, hvor vi har fokus på fælles læring og udvikling. ·         Sparring og faglig opbakning. Vi har klinisk jordemodersupervisor på arbejde døgnet rundt, så du altid kan få faglig sparring. ·         Vi prioriterer én jordemoder til én fødsel. ·         En personalegruppe der samarbejder og støtter hinanden. Vi kan lide at være sammen – også efter arbejde. Derfor har vi et festudvalg, som planlægger mange forskellige arrangementer – strik, vinterbadning, fest og meget andet, altid med stort fremmøde. Vi påtænker at de tildelte finanslovsmidler primært skal bruges til at opnormere i fremmødet på fødegangen samt ekstra tid i jordemoderkonsultationerne. Derudover etableres Refleksions- og læringsgrupper i personalegruppen med fokus på nære fællesskaber med tid til relationer og struktureret læring. Hvem er vi? Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler udgør sammen med Børn & Unge, ”Kvinde-Barn Fællesafdeling”. Fødeafsnittet i Randers varetager ca. 2400 fødsler om året. Vi varetager både ukomplicerede forløb og komplicerede forløb fra uge 28 i samarbejde med vores dygtige lægeteam og neonatalafsnittet her i huset. Vi lægger vægt på, at familien bliver sammen under hele forløbet, uanset om der opstår udfordringer for mor eller barn. Det kræver fleksibilitet og betyder, at vi arbejder tæt sammen med både barsels-og neonatalafsnittet, fordi vi ved, at gevinsten er stor for de nybagte familier. Alt det praktiske Vi tilbyder faste stillinger med opstart snarest muligt. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer, men vi har mulighed for at tilpasse timeantallet til dine ønsker. Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til overenskomst. Ansøgningsfristen er 15. januar 2023, men vi holder samtaler løbende, så send endelig din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet eller måske lyst til at besøge afdelingen, så kan du kontakte vicechefjordemoder Maria Lundbo, telefon 78 42 10 26. Vi gør desuden opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse. Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk . Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.