Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sundhedsfaglige afløsere til fast weekendvagt eller timelønnet ansættelse i Kastanjehusene

  • Københavns Kommune Kastanjehusene C
  • Alléen 2,2200København N,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Har du mod på et meningsfyldt job, der skaber værdi? Hvem er vi? Kastanjehusene er et plejehjem, som ligger centralt i hjertet af Nørrebro. Plejehjemmet har 92 beboere fordelt på tre afdelinger. Vi er et levehjem – det er efterhånden blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker kan leve et liv med oplevelser og kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser. Hvorfor skal du vælge at arbejde her? Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske og personens livshistorie. Vi har et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og høj social kapital. Vi er stolte af vores arbejdsplads! Her får du en masse erfaring og læring i forhold til udviklingen af din faglighed og møder mennesker i øjenhøjde. Hvem er du? Måske har du en uddannelse indenfor sundhedsområdet eller et andet relevant område – måske er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for området og ønsker at gøre en forskel for beboerne i deres hverdag. Hvad skal du lave? Være en del af dagligdagen på afdelingen – hjælpe beboerne med at komme op om morgenen og med den personlige pleje. Deltage i og motivere under måltider og aktiviteter. Skabe bedst mulig trivsel for beboerne ud fra den enkeltes ønsker og behov. Hvad siger dine nye kollegaer? Medarbejderne synes, at Kastanjehusene er en fantastisk arbejdsplads blandt andet fordi: ”Her er super mange aktiviteter og fuld gang i den"; "Vi har et godt arbejdsmiljø, jeg møder smil og venlighed”; ”Kom til et hus, der aldrig står stille”; ”Vi har medbestemmelse og gode relationer til kollegaer og beboere". Hvad skal du ellers vide? Vi håber, at du kan starte snarest muligt. Du kan selv være med til at bestemme, hvor meget og hvor tit du vil arbejde. Løn forhandles efter gældende overenskomst. Lyder dette som noget for dig, og ønsker du at høre mere, kan du kontakte en af vores afdelingsledere: Christina Skafte-Thomsen på 2380 5720 eller Camilla Rossil på 2710 2137. Kom gerne forbi, så ser vi, om en af lederne har mulighed for at tale med dig med det samme. Søg via linket senest fredag den 27. januar 2023 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .