Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sundhedsfaglig konsulent søges til Specialområde Børn og Unge

  • Region Midtjylland
  • Sindalsvej 30,8240Risskov,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Har du en stærk sygeplejefaglighed og lyst til konsulentarbejde? Og drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner? Så er du måske lige den profil, vi mangler til at udvikle og koordinere den sundhedsfaglige indsats på vores afdelinger. Specialområde Børn og Unge vil være Danmarks førende specialtilbud for udsatte børn og unge. Vores børn og unge har ofte komplekse behov og problemstillinger, hvorfor vi har alle omstændigheder omkring barnet og den unge for øje, når vi arbejder med at styrke både deres fysiske og mentale sundhed og trivsel. På afdelingerne anskues sundhedsfremme og forebyggelse som en del af kerneopgaven, hvor den sundhedsfaglige indsats sker i det daglige i sammenhæng med den socialfaglige indsats. Det betyder i praksis at de sundhedsfaglige og de socialfaglige indsatser skal gå hånd i hånd, idet de ofte er hinandens forudsætninger. Derfor har vi brug for en sundhedsfaglig konsulent, der kan være med til at udvikle og koordinere den sundhedsfaglige indsats på vores afdelinger i tæt sammenhæng med den socialfaglige indsats. Din vigtigste opgave bliver at understøtte SBU's afdelinger i at efterleve Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter , som styrelsen anvender til at vurdere den sundhedsfaglige kvalitet på bosteder. Du vil få et bredt netværk i hele organisationen – både som områdeledelsens rådgiver, som afdelingsledernes og medarbejdernes sparringspartner i forhold til den sundhedsfaglige indsats og som tæt kollega med de øvrige ansatte i SBU's administration. I SBU's administration bliver du en del af et fagligt miljø, som er fælles om at understøtte afdelingerne i at skabe de bedst mulige rammer for de børn og unge, der bor på vores afdelinger. Lyder det som noget for dig? Så kan vi tilbyde dig et job, hvor du er med til at gøre en forskel, hvor du har stor fleksibilitet, selvstændigt ansvar og arbejder primært inden for normal arbejdstid på hverdage. Hverdagen som sundhedsfaglig konsulent i SBU Dine opgaver bliver blandt andet at: koordinere den sundhedsfaglige indsats i SBU i tæt samarbejde med SBU's sundhedsfaglige viceområdechef understøtte ledere og medarbejdere i at levere en sundhedsfaglig indsats af høj kvalitet undervise medarbejdere og ledere, fx i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation være tovholder for SBU's sundhedsnetværk, der består af afdelingernes sundhedsfaglige medarbejdere lede og indgå i tværgående organisatoriske udviklingsprojekter Om dig Vi forventer, at du: er uddannet sygeplejerske, gerne med en relevant kandidat- eller masteruddannelse har erfaring med målgruppen, eksempelvis fra psykiatrien eller socialområdet har erfaring med at lede og deltage i organisatoriske udviklingsprojekter har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt har stor personlig gennemslagskraft Derudover vil det være en fordel, hvis du er uddannet forbedringsvejleder eller har erfaring med forbedringsmetoder og –værktøjer, da vi bruger forbedringsarbejde som metode til løbende kvalitetsudvikling. Om os Specialområde Børn og Unge er et af otte specialområder i Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU har syv døgnafdelinger, tre interne skoler og en intern børnehave. Afdelingerne har forskellige målgrupper, der er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger og diagnoser. Læs mere om SBU på hjemmesiden http://www.sbu.rm.dk Vi tilbyder En spændende og central stilling i en organisation i en rivende udvikling Et job hvor du kan gøre en stor forskel for en meget sårbar målgruppe Stor variation i opgaverne Mulighed for selv at sætte dit præg på dit job og dine arbejdsopgaver En arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone Praktiske oplysninger Din arbejdsplads bliver SBU's administration i Risskov, men der vil ofte være opgaver på vores afdelinger. Derfor forventes du at have kørekort og adgang til bil. Der er tale om en fast stilling på fuld tid med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse. Ansøgningsfrist: 10. januar 2023 Samtaler: 17. januar 2023 Eventuelle 2. samtaler: 23. januar 2023 Opstart: 1. marts 2023. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceområdechef Susanne Hvolgaard Mikkelsen på tlf. 40 25 58 63. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.