Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Ansvarshavende aftensygeplejerske til Hjemmeplejen Vanløse-Brønshøj-Husum – se her!

  • Københavns Kommune Hjemmeplejen VBH
  • Jydeholmen 15,2720Vanløse,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Vi søger en sygeplejerske til vores tværfaglige aftengruppe i Hjemmeplejen Vanløse-Brønshøj-Husum (VBH) med ansvarshavende funktion. Så kan du lide at arbejde selvstændigt og brænder for samarbejdet med borgerne og deres pårørende, så er dette måske noget for dig. Vi søger til en sygeplejerske til en fast stilling med arbejdstid kl. 15.00-23.30 og med weekendvagt hver 2. uge. Du bliver tilknyttet Vanløse- eller Brønshøj/Husum-klyngen og bliver en del af et fast tværfagligt team omkring borgerne. Ansvarshavende funktion Vi har fokus på at skabe et tæt og fagligt stærkt samarbejde med vores kolleger i hjemmeplejen, så borgerne oplever høj kvalitet og sammenhæng i deres møde med os som hjemmepleje/sygepleje. Du har som ansvarshavende sygeplejerske en særlig rolle i forhold til at skabe sammenhæng og understøtte dine kolleger i deres opgaveløsning. Som ansvarshavende har du både ansvar for, at driften går op og for faglig understøttelse i den enkelte vagt. Du vil have tæt kontakt til din sygeplejekollega i den anden klynge og til SSAer og SSHer. Ligeledes har vi et akutteam, der består af sygeplejersker, du kan sparre med. Der gives et funktionstillæg på 39.900 kr. årligt for at være ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt. Om jobbet Du vil blive en del af en organisering i en tværfaglig aftengruppe med egen leder. Gruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Hverdagen i aftengruppen i Vanløse/Brønshøj/Husum (VBH) er præget af stor selvstændighed. Variationen af sygeplejeopgaver er stor, ofte med komplekse problemstillinger, hvor alle sygeplejekompetencer sættes i spil, med særligt fokus på akut opståede opgaver. Det er derfor en vigtig forudsætning, at du besidder et solidt fagligt fundament og engagement – og at du formår at iværksætte sygepleje- og socialfaglige indsatser ud fra den enkelte borgers behov og kulturelle baggrund. Arbejdsopgaverne er fordelt mellem grundlæggende sygeplejeopgaver som fx insulin- og medicindosering, injektioner og specialiserede sygeplejeopgaver som hjemmedialyse, parenteral ernæring, fald og akut dårlige borgere samt sygepleje til borgere i terminale forløb. Du løser dine opgaver i tæt samarbejde med SSA'er og SSH'er. Derudover vil du være på vagt sammen med en dygtig og erfaren ansvarshavende sygeplejerske. Vi er en stabil aftengruppe – og ud over det faglige miljø og kollegial sparring prioriterer vi også et godt socialt miljø og en god stemning på arbejdspladsen. Der er ansat disponenter, som står for den daglige planlægning af aftenvagten. Vi ønsker en sygeplejerske, der har lyst til og evner at være medskaber af en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglighed, god trivsel og respekt for hinandens forskelligheder forstå vigtigheden af et godt samarbejde på tværs for at kunne lykkes med sine opgaver skabe gode relationer både i forhold til borgere, pårørende og kolleger tage ansvar i forhold til opgaveoverdragelse arbejde rehabiliterende Vi tilbyder En stilling, hvor du er med til forme og udvikle på fremtidens sygepleje, både indenfor dit eget fagområde og på tværs af faggrupperne. Derudover tilbyder vi: en tværfaglig aftengruppe med fællesskabsfølelse, hvor vi støtter og hjælper hinanden deltagelse i faglige møder med sygeplejekolleger på tværs af dag- og aftenvagten IT-ressourcer og redskaber, så du kan udføre dine opgaver professionelt Praktisk information Stillingen er på 30 timer om ugen i gennemsnit, men ønsker du at være timelønnet, hører vi også gerne fra dig. Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2023 eller efter aftale. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at kontakte gruppeleder for aftengruppen i Husum Jeanette Bräunlich på 2115 3081. Søg via linket senest onsdag den 4. januar 2023 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .