Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Udskrivelseskoordinator til Akutafdelingen

  • Nordsjællands Hospital (Hillerød)
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Kunne du tænke dig at være i et team, som på tværs af specialer samarbejder bredt med patienter, pårørende, kollegaer og kommuner med henblik på at sikre den gode udskrivelse? Så skal du overveje at blive en del af Udskrivelsesteamet på Hillerød Hospital. Lige nu udvider vi teamet, og er interesserede i at ansætte dygtige og erfarne medarbejdere. Vi søger derfor både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Kom godt hjem fra hospitalet Som udskrivelseskoordinator er du bindeleddet mellem patient, hospital og kommune og bidrager til at sikre den mest hensigtsmæssige udskrivelse. Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte patients behov for derved at sikre den rette hjælp samt sammenhæng i forløbet. Det tværsektorielle team har to funktioner: En udekørende og en udskrivende funktion. Til april bliver teamet en del af en ny afdeling på Nordsjællands Hospital, hvor fokus netop er at skabe gode forløb for de patienter, der særligt har behov for tværfaglige og tværsektorielle indsatser. Det betyder også, at teamet får et tæt samarbejde med det afsnit der skal etableres i den fælles akut modtagelse, hvor de patienter som ikke skal indlægges, skal være til vurdering. I teamet har vi en opsøgende og pædagogisk opgave i forhold til kollegaer i den fælles akut modtagelse, patienter, pårørende, hjemmepleje og plejecentre for at forebygge hyppige genindlæggelser. Vi arbejder fokuseret på udvikling og optimering af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med henblik på at skabe et meningsfuldt og helhedsorienteret forløb for patienterne. I teamet er vi aktuelt sygeplejersker og én social- og sundhedsassistent. Desuden har vi 6 faste geriatriske overlæger, som udelukkende har til opgave at håndtere forløb i teamet. Et spændende job, hvor du gør en forskel Størstedelen af din arbejdstid vil være i Udskrivelsesteamet, som for nuværende er til stede fra 8-18 i hverdage, og 8-16 i weekender. En del af funktionen består også i at have en telefonisk rådgivende funktion, som kommunerne kan benytte som sparring i det enkelte forløb. En mindre del af din arbejdstid vil du være tilknyttet afdelingens akutte senge på Hillerød, med henblik på at bidrage til kollegaers kompetencer, vedligeholde egne kompetencer og understøtte det tætte samarbejde om og med patienterne. Her kan arbejdstiden være hele døgnet, og den tilrettelægges i samarbejde med dig. Vi leder efter dig, der: Har interesse i at udvikle det tværsektorielle samarbejde Brænder for at sætte sygeplejefaglighed på dagsordenen i planlægningen af de gode patientforløb Har mod på at prøve nye måder at udvikle fremtidens sundhedsvæsen Kan arbejde selvstændigt – men altid som en teamplayer Deler viden og er nysgerrig på fagligheder Trives i en hverdag med højt arbejdstempo og formår at holde overblik Har erfaring med eller lyst til oplæring i at varetage opgaven omkring morsfremvisning Vil bidrage positivt, fagligt og konstruktivt til udviklingen af en ny afdeling Vi glæder os til at høre fra dig Stillingen er en fast stilling på 30-37 timer med fast weekendvagt hver 3. weekend. Derudover skal du deltage i 5 helligdagsvagter om året. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning og CV via linket. Har du ikke en dansk uddannelse, skal du ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere? Lyder stillingen som noget for dig - og vil du vide mere om, hvordan dit nye arbejdsliv kan se ud, så er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Gry Rosenmai på tlf. 48 29 34 00/ Oversygeplejerske Helle Seemann tlf 48 29 66 60 eller Chefsygeplejerske Dorte Vilstrup 21 15 04 57 / dorte.lindstroem.vilstrup@regionh.dk Du kan læse mere om Akutafdelingen som arbejdsplads på Nordsjællands Hospitals hjemmeside Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet