Brænder du for at være en del af et diverst og dynamisk HR team? Er du administrativ stærk, proces- og udviklingsorienteret og drømmer du om at arbejde med at gøre en forskel for STARKs ledere og medarbejdere – så har vi drømmepraktikken til dig.
Arbejdsopgaverne:
Opgaverne er mange, men et udsnit kan være:
Bidrage til at drive, planlægge og koordinere træning og uddannelse
Deltage i arbejdet med Employer Branding og tværgående aktiviteter
Deltage i udviklingsaktiviteter relateret til pre-, on- og offboarding
Udarbejde analyser og beslutningsoplæg
Kontrakt og kontrakttillægsudarbejdelse
Gennemgang af rapporter
Opdatering af jobannoncer
Kompetencer:
Det vil være en fordel, at du:
Har stærke kommunikative evner, skriftligt såvel som mundtligt på dansk
Har personlig gennemslagskraft og sikrer skarp opfølgning på aftalte initiativer
Er detaljeorienteret og har sans for at arbejde forretningsvendt
Har fokus på fakta og detaljer, samtidig med, at du arbejder struktureret og i et højt tempo.
Sætter pris på at have en bred kontaktflade i organisationen og er klar til at hjælpe, hvor der er behov.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende - det vigtigste er, at du er motiveret for dine opgaver, serviceminded, nysgerrig og har det godt med mange varierende opgaver inden for HR-området. Du skal kunne se dig selv som en del af en afdeling, hvis kerneopgave er at understøtte STARKs daglige administration. Vi er en afdeling, som håndterer alle aspekter relateret til HR, det vil sige alt fra strategi til skærmbriller.
Skal STARKs kunder og medarbejdere nyde godt af dine kvaliteter?
”At arbejde i STARK holder mig motiveret, da vi er i en spændende udviklingsproces som giver mig personlige såvel som faglige udfordringer i mit daglige arbejde. Desuden sætter jeg pris på vores gode kollegiale sammenhold og den sparring, vi har i afdelingen” siger Malene Madsen, HR-Koordinator i STARK.
Stillingen befinder sig på Skanderborgvej 277, 8260 Viby J., i STARK-Huset.
Vi leder efter en praktikant med opstart i august/september 2023. Vi er fleksible i forhold til startdato samt praktikform og er fleksible i forhold til de forpligtigelser, som du har på dit studie. Praktikstillingen er ulønnet.
Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Send din ansøgning via vores karrieresite www.stark.dk/job-i-stark.
STARK er Danmarks største leverandør af byggematerialer med 82 trælaster, byggecentre og specialforretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. STARK beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og er en del af STARK GROUP A/S, der er Nordeuropas største forhandler og distributør af byggematerialer. Vi står bag dem, der kan deres håndværk. Læs mere om karriere i STARK Danmark her.