Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

STARK Glostrup søger Sælger til Ekstern Projektafdeling

  • Stark
  • 2600 Glostrup, Danmark
  • 23/06/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

MÆRK EFTER. ANSØG. START. VIL DU VÆRE EN AF DEM, DER STÅR BAG HÅNDVÆRKERNE?

Ønsker du et arbejde med koncentreret fokus på salg og service til forretningens professionelle kunder? Og har du evnen til at lytte til kundernes behov? Så er dette din mulighed for at sætte dit præg på STARKs fremtid som sælger primært til professionelle kunder.

Skab vækst og vær med til at præge udviklingen indenfor det professionelle byggeri i hovedstaden. 

I stillingen som sælger vil dine primære arbejdsopgaver være: 

  • Proaktivt salg, service og kundebetjening til forretningens udvalgte proff-kunder.

  • Tilbudsberegning, fakturering, opfølgning og efter salgsaktiviteter.

  • Ordrebehandling og projekt-varebestilling.

  • Deltagelse i lokale og regionale kampagner.

STARK vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner

Vi er en virksomhed i konstant udvikling, hvor et godt arbejdsmiljø med medarbejderengagement og – udvikling vægtes højt. I STARK Glostrup er vi cirka 100 medarbejdere, som målrettet betjener håndværkere, virksomheder og private kunder på Vestegnen. Du skal være med til at styrke husets position som en af regionens stærkeste samarbejdspartnere til entreprenørerne. Vi sætter en ære i at yde god service, ekspedition og rådgivning til alle vores kunder, og klarer en travl hverdag med et godt humør – det forventer vi også af dig. 

Teamplayer med drive og bred faglighed

For at få succes i dette job er det essentielt at du:

  • Har flair for salg primært rettet mod B2B.

  • Har en basal kæde- og forretningsforståelse gerne med brancheerfaring og/eller produktkendskab.

  • Har basal forståelse for regnskab og nøgletal.

  • Har en engroshandelsuddannelse eller tilsvarende. Alternativt en uddannelse som tømrer, bygningskonstruktør, murer eller lignende.

  • Evner at lytte til kunder og deres behov.

  • Opretholder en kundefokuseret attitude.

  • Håndterer en bred vifte af forskellige kontakter.

  • Er nytænkende og løsningsorienteret, hvor du ser muligheder og alternativer.

  • Tager en aktiv og deltagende rolle i teamet.

Skal STARKs kunder og medarbejdere nyde godt af dine kvaliteter?

”Jeg er vild med vores strategi, fordi den klare røde tråd gør det nemmere for mig, hver dag, at give kunderne en god oplevelse, når de handler i forretningen”, siger Carsten Lund, medarbejder i STARK

Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Send din ansøgning senest den 06. juli 2022 ved at benytte linket ”Ansøg”. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Salgschef, Peter Bo Jeppesen på tlf. 20734722.

Tiltrædelse er snarest mulig.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.