Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Red Barnet søger Telemarketing SMV-fundraiser

  • Red Barnet
  • København, Danmark
  • 25/08/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du stærk i kommunikation og salg? Elsker du udfordringer, og har du lyst til at skabe motivation og engagement blandt virksomheder til at støtte op om Red Barnets arbejde? Så er denne stilling noget for dig!  

I maj 2019 oprettede Red Barnet en SMV-afdeling i forbindelse med, at vi startede vores inhouse kontaktcenter. Som SMV-fundraiser vil din fornemmeste opgave være at inspirere små og mellemstore virksomheder til at støtte vores arbejde for de mest udsatte børn i Danmark og resten af verden. Siden 2019 er vi kommet rigtig godt i gang, derfor udvider vi nu indsatsen og søger en dygtig og resultatdrevet fundraiser, der kan være med til at løfte afdelingen til et nyt niveau! 

Som SMV-fundraiser vil du arbejde med: 

  • New-bizz kunder og samarbejdspartnere med det formål at skabe og vækste din egen portefølje. Du vil selv skulle stå for databerigelsen og udvælgelsen af hvilke brancher, der kontaktes
  • Størstedelen af din arbejdsdag vil gå med at tage kontakt til potentielle nye samarbejdspartnere, samt vedligeholde kommunikationen med eksisterende partnere, således at vi kan inspirere og engagere virksomhederne til at støtte op om vores arbejde kontinuerligt
  • Telefonen bliver dit vigtigste værktøj, så det er helt afgørende, at du kan brænde igennem her 

Derudover forventer vi, at du er omstillingsparat, tænker i løsninger frem for begrænsninger, og at du vægter samarbejde med dine kollegaer højt. 

VI KAN TILBYDE DIG   

At blive en del af et stærkt team, hvor værdier som arbejdsomhed, nytænkning, sammenhold og samarbejde er en høj prioritet. Red Barnet er en unik arbejdsplads, hvor du har mulighed for at være med til at skabe forandring og udvikle dine kommunikative egenskaber og potentiale. Du vil blive en del af Danmarks største børneorganisation, og igennem dit arbejde vil du være med til at gøre en konkret forskel for de mest udsatte børn. Dét er et job med mening! 

Eller sagt med andre ord kan vi tilbyde: 

  • Grundig oplæring i kommunikations- og fundraising-teknikker
  • Kontinuerlig sparring og udvikling gennem hele din ansættelse
  • En fast timeløn med mulighed for lønforhøjelse afhængig af performance
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores kontaktcenter
  • Indblik i Red Barnets arbejde i Danmark og resten af verden
  • Et job hvor du er med til at gøre en stor forskel for andre mennesker
  • Et stærkt socialt sammenhold
  • Sociale arrangementer, interessante foredrag, fredagsbarer, sommerfester og julefrokoster
  • Central beliggenhed lige ved Søerne og Forum Metro St.

Du bliver en del af vores Acquisition team, der, foruden Telemarketing-ansatte og Donor Care, består af en Acquisition Manager, Acquisition Specialist, Channel Coordinator og to studentermedhjælpere. Du kommer desuden til at arbejde tæt sammen med andre SMV-fundraisere, så der er mulighed for daglig sparring. 

DIN PROFIL 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har minimum to års erfaring med fundraising, salg, mødebooking eller lignende. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med telemarketing, men dette er ikke et krav
  • Et godt kendskab til små og mellemstore virksomheder er en fordel
  • Det er ikke nødvendigt, at du har en videregående uddannelse, men skarpe kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, er essentielt for at få succes i stillingen 

Derudover ser vi gerne, at du kan genkende dig selv i følgende: 

  • Du er tillidsskabende og har stærke samtaleevner
  • Du er analytisk og energisk 
  • Du har en stærk situationsfornemmelse
  • Du er flydende i dansk, både mundtligt og skriftligt, og et godt kendskab til engelsk er en fordel
  • Du er vant til at arbejde i omgivelser, hvor der er et højt aktivitetsniveau, da din daglige gang vil være i vores kontaktcenter. Vi ser dog også gerne, at du er åben overfor hjemmearbejde, såfremt dette skulle blive nødvendigt
  • Du er øvet i at bruge diverse IT-systemer, herunder Microsoft Office – gode færdigheder i Excel kan være en fordel

Stillingen er timelønnet med mulighed for at optjene en kvalitetsbelønning baseret på performance. Da vi er en NGO, kan du forvente et lønniveau der ligger i den pæne ende for vores branche, men under hvad man ellers kan møde i salgsbranchen. Til gengæld tilbyder vi store udviklingsmuligheder, hvor du kan sætte dit præg på din arbejdsdag. Du vil blive en del af et stærkt team med fantastiske kollegaer, og ikke mindst et meningsfyldt job, hvor vi hver dag gør en kæmpe forskel for børn i nød verden over.

Vi afholder samtaler løbende indtil den rigtige kandidat er fundet – så send gerne din ansøgning snarest muligt!  

Vi holder til på Rosenørns Allé 9, 2. sal, 1634 København V, hvor vi har et nyistandsat lokale, der danner rammerne for vores kontaktcenter. 

KONTAKT  

For yderligere information er du velkommen til at kontakte vores Acquisition Manager, Harald Kildsig, på hki@redbarnet.dk eller tlf. 24529519. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.