Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Studentermedhjælper til Dataanalyse

  • Red Barnet
  • København, Danmark
  • 19/09/2022
Studiemedhjælper

Jobbeskrivelse

Brænder du for data og hvordan datadrevne indsigter kan danne grundlag for vigtige forretningsbeslutninger? Ønsker du at blive en haj til PowerBI og alt hvad det indebærer med bearbejdning, visualisering og analyse af data? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger! Vi tilbyder en enestående mulighed, som kan blive et lærerigt og afgørende skridt i din karriere. Alt imens du arbejder for verdens bedste sag: børnene!

DU VIL

I jobbet tage aktiv del i at understøtte en ambitiøs vækstplan i en performancedrevet afdeling, hvor data vil være omdrejningspunktet i dit arbejde. Du vil få en tværgående rolle i teamet og bidrage til både den daglige drift og eksekvering, og til analyser og rapportering som skal danne databaseret beslutningsgrundlag for vores fundraising- og marketingsaktiviteter. Mange af dine opgaver vil blive løst i PowerBI, Google Data Studio, Excel og vores CRM-system Microsoft Dynamics 365. Stillingen udgør 15 timer ugentlig, men vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder og lignende.

  • Opsætning og vedligeholdelse af dashboards i PowerBI og Google Data Studio
  • Bistå med nøgletalsrapportering og analyser for vores fundraising- og marketingsaktiviteter
  • Analyse og segmentering af målgrupper i forbindelse med eksekvering af fundraising-og marketingsaktiviteter som SMS og E-mail marketing og Direct Mails
  • Bidrage til udarbejdelse af ad hoq analyser med interne og eksterne datakilder
  • Bistå med test og kvalitetssikring af dataprocesser, herunder opgaver udført af vores CRM-udvikler team
  • Administrative ad hoc-opgaver


DIN PROFESSIONELLE & PERSONLIGE PROFIL

  • Du er i gang med en videregående uddannelse fra eksempelvis CBS, ITU, DTU, Cphbusiness, KU, AAU eller lignende og har mindst et års studietid tilbage.
  • Erfaring med basale formler og strukturering og visualisering af data i Excel er et must 
  • Erfaring med CRM-systemer er en fordel, men ikke et krav 
  • Erfaring med PowerBI er en fordel, men ikke et krav 
  • Erfaring med SQL og statistiske analyseprogrammer som R, SPSS, Stata, eller SAS, er en fordel, men ikke et krav
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt på dansk og engelsk (skriftligt og mundligt)  
  • Du har analytisk sans, arbejder systematisk og har et perfektionistisk øje for detaljer og processer
  • Du trives med en variation af faste rutineopgaver og nye projektopgaver som du ikke nødvendigvis har prøvet før og selv skal være med til at definere
  • Du er ikke bange for at råbe op, uanset om du har brug for hjælp, er i tvivl om hvad der forventes, er uenig, eller har fået en god ide

 

VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse i en studentermedhjælperstilling med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.

Timelønnen er på 135,25 kr. Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1.11.2022. Stillingen er tidsbegrænset til et halvt år med mulighed for forlængelse.

Forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet på et studie.

Ansøgningsfristen er 9.10.2022. Interviews forventes afholdt løbende.