Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Tandplejer til barselsvikariat i delt stilling mellem Kæbekirurgisk afd. K og Hæmatologisk afd. X

  • Region Syddanmark
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Udadvendt og engageret tandplejer søges til delt stilling mellem Kæbekirurgisk og Hæmatologisk afdeling, OUH - barselsvikariat Vores tandplejer går på barsel og derfor søger vi et barselsvikariat. Kæbekirurgisk afdeling søger i samarbejde med Hæmatologisk afdeling en empatisk og kvalitetsbevidst/udviklingsorienteret tandplejer. Stillingen har særligt fokus på den tandplejemæssigt udfordrede patient og patientgruppen vil primært være den voksne patienter, indlagte såvel som ambulante patienter. Organisatorisk er stillingen placeret i Kæbekirurgisk afdeling, hvor du vil referere til oversygeplejersken i tæt samarbejde med afdelingsledelsen på de to afdelinger. Stillingen er et vikariat med start 1. november 2022 og et år frem. Du har stærke pædagogiske egenskaber Vi søger dig, der er en naturlig pædagog, og som formår at skabe gode relationer til patienter og pårørende. Du ser en styrke i at arbejde tværfagligt til patienternes bedste, og du samarbejder godt med kolleger med forskellig faglighed. Du befinder dig godt med en travl hverdag, hvor du kommunikerer med mange forskellige mennesker. Derudover er du Uddannet tandplejer Arbejder profylaktisk I stand til at arbejde selvstændigt I besiddelse af godt humør. Du har særlig interesse for tandpleje På begge afdelinger kommer du til at arbejde intenst og profylaktisk med tandpleje til både indlagte og ambulante patienter. Dine arbejdsopgaver er forebyggende og sundhedsfremmende tandpleje, klinisk undersøgelse, diagnostik og behandlingsplanlægning inden for dit fagområde. Alt sammen i tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale. Vi tilbyder En spændende, udfordrende og varieret arbejdsdag Dygtige og engagerede kolleger Mulighed for faglig og personlig udvikling Et arbejdsområde med fokus på tværfagligt samarbejde Intro/oplæringsprogram, hvor vores nuværende tandplejer sætter dig ind i opgaverne. Om Hæmatologisk Afdeling Hæmatologisk afdeling X er en højt specialiseret afdeling, hvor vi behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Patienter med hæmatologiske sygdomme er præget af såvel akutte medicinske tilstande som kronisk og livstruende sygdom. Flere af hæmatologiske sygdomme og deres behandling med bl.a. kemoterapi påvirker tænder og mundhule.  Patienter med leukæmi har øget blødnings- og infektionsrisiko med både virus, bakterier og svamp. Kvalme er hyppigt ligesom muco sitis med mundtørhed, dårlig ånde og smagsændringer påvirker fødeindtaget og vores patienters livskvalitet og helbred. Behandlingsforløbene strækker sig ofte over en lang periode, hvilket betyder, at vi får et nært og nuanceret kendskab til den enkelte patient og de pårørende. Opgaverne i det hæmatologiske speciale er på en gang fagligt specialiserede, komplekse og varierende og sætter alle facetter af fagligheden i spil. Du bliver en del af tværfaglige samarbejdsgrupper, hvor læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister m.m. deltager. Om Kæbekirurgisk afdeling Kæbekirurgisk afdelingen diagnosticerer og behandler traumer, benigne tumorer, anomalier, læsioner, infektioner, obstruktiv søvnapnø og sygdomme i tænder, mund og kæber. Derudover foretages der tandfokus- og tandsaneringsopgaver på cancer patienter, ligesom der foretages rekonstruktiv kirurgi efter cancer og traumer. Endvidere har afdelingen en rådgivende funktion overfor øvrige specialer Vi består af et sekretariat, ambulatorie samt en operationsgang med operationer i både lokal og fuld bedøvelse. Vi har ligeledes vores egen røntgenfunktion og et sygeplejeambulatorium. I sygeplejeambulatoriet ser vi hoved/hals cancer patienten før/under og efter strålebehandling. Kæbekirurgisk afdeling ønsker med en forebyggende indsats og at forbedre mundhygiejne hos den indlagte patient og har startet et projekt hvor fokus er, mundpleje som en del af den grundlæggende sygepleje”. En tandplejers viden og kompetencer vil kvalificere og styrke projektet og forbedre patientforløbene på Kæbekirurgisk afdeling. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Tandplejere og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Vil du vide mere? Så kontakt meget gerne oversygeplejerske på Kæbekirurgisk afdeling Line Louise Rasmussen på tlf. 6541 3479 eller oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling Camilla Ulrich Hess på tlf. 21708468. Send din ansøgning via linket på siden Ansøgningsfrist er til d.23. september 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 40 eller 41.