Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Er du SHH og kunne tænke dig at være vores nye natteravn?

  • Kolding Kommune
  • 21/09/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Vi søger en velfunderet, omsorgsfuld og empatisk social- og sundhedshjælper til nattevagt. Gerne med start den 1. november 2022, dog venter vi gerne på den rette kollega. Kongsbjerghjemmet i Lunderskov Kongsbjerghjemmet er et ældre plejehjem med plads til 32 beboere, beliggende smukt på toppen af Lunderskov med udsigt over en del af byen samt mose og åbent landskab. Plejehjemmet er løbende moderniseret og tilpasset tidens behov. Lejlighederne er fordelt på fire enheder, som har udsigt til enten by, natur eller til en flot gårdhave med terrasse. På Kongsbjerghjemmet ønsker vi, at borgerne oplever selvværd, værdighed og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med borgerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring det liv, der leves på vores plejehjem. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med at skabe en meningsfuld hverdag, hvor det er borgernes ressourcer, ønsker og livsmønster, der er i centrum. Det er vigtigt for os, at Kongsbjerghjemmet er såvel et godt sted at bo og udfolde sit liv, som en god arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø, hjælpes på vej af velfærdteknologier, som er godt implementeret, ligesom der generelt er stor fokus på personalets fysiske arbejdsforhold. Som SSH får du lov til at bruge din uddannelse fuldt ud og alt efter ønsker og interesser er der også rige muligheder for, at udvikle dine kompetencer yderligere bl.a. i tæt samspil med hjemmets sygeplejersker. Vi forventer du sætter din faglighed i spil og er god til at reflektere. Vi sætter pris på medarbejdere, der har lyst, evne og initiativ til at løse opgaverne, så der tages hensyn til såvel fagligheden, som den enkelte borgers særlige behov og ønsker. Derudover er det vigtigt, at du kan se styrken i at samarbejde og sparre med dine kollega og andre samarbejdspartner, som er tilknyttet plejehjemmet. Vi ønsker et godt psykiske arbejdsmiljø, som vi sammen skaber gennem god dialog, hjælpsomhed og klare aftaler om de værdier, der definerer vores fælles arbejdsplads. I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er: 1) Tal et sprog alle mennesker forstår 2) Alt inden for din radar er dit ansvar 3) Det er borgerens plan/aftale 4) Sæt fællesskabet i spil 5) Gå borgeren i møde. Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten: Gruppeleder Tina M Jørgensen tlf. 29299287 Vagttilrettelægger Heidi Otto tlf. 29637618 Du er meget velkommen til at komme forbi og mærke den gode stemning i huset. Vi giver gerne en kop kaffe og svarer på evt. spørgsmål. VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG! A nsættelsesvilkår Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet kl. 23.00 - 07.00 med arbejde hver 2. weekend. Stillingen er på 30 timer i ugen i nattevagt. Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen. Der vil være løbende ansættelsessamtaler indtil rette kandidat er fundet. Vi planlægger med ansættelsessamtaler den 28. september 2022 og den 25.oktober 2022 - dog lukkes opslaget, når rette ansøger er fundet. Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen ”Ansøg”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.