Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Farmaceut/akademiker til Cytostatikaproduktion, Hospitalsapoteket Region Midtjylland

  • Region Midtjylland Hospitalsapoteket, Cytostatika AUH
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at blive en del af holdet, der sikrer leverance af kræftkure til patienter i Region Midtjylland? Vi har en fast stilling ledig I Hospitalsapotekets cytostatikaproduktion i Aarhus og søger derfor en ny  kollega. I Hospitalsapotekets cytostatikaafdeling er kvalitet, sikkerhed og service vigtige nøgleord, når vi leverer kræftkure til den enkelte patient. Vi arbejder blandt andet med harmonisering af arbejdsgangene mellem hospitalsapotekets produktionsafdelinger i Aarhus, Skejby og Herning med konstant fokus på forbedringsarbejdet til gavn for patienter og klinikken. Dine primære arbejdsopgaver vil være: •      kvalitetsvurdering og frigivelse af cytostatikablandinger i produktionen •      faglig vurdering af de produktdata som danner grundlag for vores produktionsforskrifter/fremstillingsprocesser •      at sikre, at Hospitalsapoteket lever op til kvalitets- og myndighedskrav, herunder GMP •      farmaceutisk sparring internt i afdelingen og med klinikken •      ad hoc opgaver inden for produktion og drift Dine kvalifikationer: Det er en forudsætning at du •      er en fagligt stærk person med indgående kendskab til lægemiddelfremstilling og gerne GMP, herunder produktion af sterile og aseptiske lægemidler •      kan dokumentere minimum 1 års erfaring fra produktion, QA eller QC i en lægemiddelvirksomhed •      er serviceminded, engageret og kan arbejde effektivt og med overblik i en travl hverdag •      er uddannet farmaceut, Cand. Scient., Ingeniør eller har anden relevant, naturvidenskabelig uddannelse •      behersker IT og er hurtig til at tage nye IT-systemer i brug •      behersker dansk og engelsk i skrift og tale, samt har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner Vi tilbyder: •      en god balance mellem arbejds- og privatliv •      indflydelse på eget arbejde, faglige udfordringer og personlig udvikling •      samarbejde med Hospitalsapotekets øvrige produktionsafdelinger og kvalitetsafdelingen •      samarbejde med de kliniske afdelinger •      oplæring og træning i opgaverne •      et stærkt fællesskab og sammenhold i en afdeling, hvor der er højt til loftet og godt humør •      kompetente og engagerede kolleger med lyst til samarbejde og udvikling I cytostatikaproduktionen Aarhus er vi 50 medarbejdere fordelt mellem akademikere, farmakonomer, laboranter, og servicemedarbejdere. Cytostatikaproduktion og kræftområdet er i spændende udvikling mod højere grad af kompleksitet. Mulighederne for medicinsk kræftbehandling bliver hele tiden større, og efterspørgslen på cytostatikablandinger er derfor støt stigende. Cytostatikaafdelingen i Aarhus håndterer ca. 100 forskellige lægemidler, og vi leverer årligt omkring 55.000 patientspecifikke cytostatikablandinger til kræftafdelingerne i Aarhus. Vi arbejder tæt sammen med de kliniske forskningsenheder, og der er en øget tilgang af kliniske forsøg med nye cytostatika. I tillæg oplever vi stadigt stigende krav vedrørende GMP-dokumentation fra sundhedsmyndighederne. Hospitalsapoteket skal i første kvartal 2024 være klar til indflytning i et nyt apotek, som i øjeblikket opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn. Du vil blive ansat på fuld tid 37 timer/uge fra den 1.december 2022 eller efter aftale. Der vil i arbejdstiden indgå lørdagsarbejde og vagter på søn- og helligdage. Dit primære arbejdssted er på Aarhus Universitetshospital, Universitetsbyen 30, 8000 Aarhus C. Yderligere information : Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Michael Mikkelsen på tlf. 2917 3872 Ansøgningsfrist: 3.oktober Vi forventer at afholde samtaler i uge 40/41 Eksamensbevis skal vedlægges ansøgningen. Hospitalsapoteket Region Midtjylland producerer, leverer og vejleder patienter og samarbejdspartnere i brugen af lægemidler på regionens hospitaler. Vi er ca. 440 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 2,5 mia. kroner. Læs mere om os på www.hospitalsapoteket.rm.dk . Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.