Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Social- og sundhedsassistent i dagvagt - Plejehjem Strandmarkshave

  • Hvidovre Kommune Plejecenter Strandmarkshave
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Kompetent social- og sundhedsassistent med hjerte for ældre mennesker søges. Se lige her: Strandmarkshave er et populært plejehjem, som er kendt for vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde, der betyder, at beboerne er i centrum, og medarbejderne er ansvarlige for at skabe betingelserne for, at beboerne kan få et meningsfuldt og værdigt liv. Vi bor i et ældre hus, men indeni er vi fulde af aktiviteter og liv. Der skal bygges et nyt Strandmarkshave, som står færdigt i 2029. Arbejdet med denne proces går snart i gang og vi vil få indflydelse på processen og skal være med til at beskrive vores ønsker og drømme til et nyt plejehjem. Vi håber, du vil være med på denne spændende rejse. Vi søger kollega til plejecenter 1. sal. Du kan læse mere om Strandmarkshave her: strandmarkshave.hvidovre.dk . Og du kan se meget mere om os her. Om os Vores ønske er at give beboerne mulighed for at leve et meningsfuldt liv ved at arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende samt sikre, at beboerne har indflydelse på egen hverdag. Vi sætter alle en ære i at skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne trives i deres dagligdag ud fra deres individuelle behov. Afdelingen er fordelt på to grupper med henholdsvis 12 og 13 beboere i hver gruppe, og medarbejderne er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, to rengøringsassistenter, en aktivitetsmedarbejder og en afdelingsleder. Vi sætter stor pris på humor, tillid, ærlighed samt fortsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan blive ved med at skabe de bedst mulige rammer for beboerne. Om opgaven Som social- og sundhedsassistent bliver du en del af et team bestående af en gruppeleder, to assistenter og en social- og sundhedshjælper, som sammen har ansvaret for den daglige pleje, omsorg og aktivitet af gruppens 12/13 beboere. Du skal også dokumentere, vejlede elever og kommunikere med samarbejdspartnere. Du vil selv have stor indflydelse på, hvad dagene skal indeholde af aktiviteter for og med beboerne. Om dig Vi har brug for dig, fordi du med din faglighed og omsorg kan skabe en indholdsrig og tilfredsstillende hverdag for både beboerne, de pårørende, dine kolleger og andre samarbejdspartnere. Vi forventer, at du har et hjerte for ældre mennesker og at du besidder en høj grad af empati og forstår med respekt for det enkelte menneske at tage udgangspunkt i de individuelle behov og varetage dem bedst muligt. Du har faglig viden om geriatri, demens og har fokus på grundlæggende pleje og omsorg. Du er opsøgende og fokuseret på at skabe et højt fagligt niveau. Du er indstillet på udfordringer, forandringer og er god til at samarbejde. Du har lyst til at deltage i aktiviteter med beboerne. Vi tilbyder Stillingen er på 35-37 timer om ugen med arbejde hver 3. weekend. Der er 3 ferie weekender om året. Der ydes ekstra fridag, når man ikke har haft sygefravær i 1. eller 2. halvår. Vi tilbyder socialt samvær ved diverse fælles arrangementer for personalet. En dagvagtsstilling på et veldrevet plejehjem fuld af gode historier og stærke værdier. Faglig dialog, refleksion og udvikling. Gode kolleger, humor og samarbejde på tværs af både afdeling og hele huset. En fleksibel arbejdsplads med fokus på kvalitet, værdighed og respekt. Tiltrædelse 1. oktober 2022 - eventuelt tidligere. Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og FOA social og sundhed. Grundlønnen er løntrin 23 med mulighed for yderligere løntrin alt efter anciennitet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Malene Dupont, tlf. nr. 5158 7622 eller pr. mail : mgy@hvidovre.dk. Ansøgningsfristen fredag den 23. september 2022. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.