Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejersker til dag- eller aftenvagt

  • Ballerup Kommune Korttidspladser
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Vi søger sygeplejersker, som har lyst til at prøve kræfter i det nære sundhedsvæsen, og som er glad for tværfagligt samarbejde og tid til sygeplejen. Stillingerne er på 30-37 timer med tiltrædelse 1. december 2022 eller efter aftale. Arbejdstiden er primært placeret i dagtiden, med få aften- eller nattevagter samt weekendvagt hver 4. weekend eller arbejde fortrinsvis i aftenvagt, med få dagvagter, samt weekendvagt i ulige uge. Vi kan tilbyde dig noget, som efterhånden er ret unikt for en sygeplejerske i Danmark, nemlig tid til dine opgaver og mulighed for at anvende og udvikle hele den sygeplejefaglige pallette. Samtidig får du lov at prøve kræfter med udviklingen af nære sundhedsvæsen, sikre implementering af instrukser, god dokumentation og faglig udvikling. Vi kan tilbyde et varieret og fleksibelt job med mange forskellige opgavetyper og mennesker. Du får en bred vifte af samarbejdspartnere i region og kommune, og så får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. DINE ARBEJDSOPGAVER I RELATION TIL BORGEREN Grundlæggende sygepleje som understøtter pleje og egenomsorg hos borger Medicinadministration, vejledning og oplæring i medicindosering hos borger Fokus på ernæring, sonde- og væskeplaner for borger Understøtte træningsmål og borgers mål med opholdet Deltage i indlæggelse, mål og udskrivende samtaler samt tværfaglige konferencer Overblik over sygdomsforløb og kontakt til sundhedsvæsnet, praktiserende læger og hospitalet. Opgaverne varetages ud fra aftaler, instrukser og vejledninger, som du skal være med til at beskrive og implementere. VORES ØNSKE ER, AT DU HAR KENDSKAB TIL Sygepleje til medicinske patienter med komplekse problemstillinger Sygepleje til borgere med genoptræningsbehov efter apoplexi eller ortopædkirurgi Palliation Gerne 2 års erfaring, men ikke en nødvendighed At du er god til samarbejde og bidrager til teamet med fagligt og socialt engagement At du har brede faglige kompetencer. OM OS Du bliver en del af et kompetent team med god humor og et godt samarbejde, hvor vi hver dag hjælper hinanden med at nå i mål. Vi har et positivt, anerkendende og motiverende tværfagligt arbejdsmiljø med mulighed for at præge opgaveløsningen. Vi har 26 korttidspladser til borgere, som ofte har komplekse problemstillinger og behov for hjælp til både at komme tilbage til vanligt funktionsniveau og til at imødegå de forandringer, som sygdom, skade eller alder har medført i deres liv. Vores primære opgave er genoptræning eller vurdering af borgere, som kommer i forlængelse af et hospitalsophold. Vi modtager borgerne fra de medicinske og kirurgiske afdelinger. Vi følger med i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og arbejder målrettet på at tilpasse korttidspladserne til de behov som udviklingen medfører. Vi ønsker selvfølgelig, at borgerne og deres pårørende oplever det allerbedste ophold på korttidspladserne. Det sikrer vi ved, at: Hver dag i opholdet giver mening for borgeren i forhold til mål og plan Borger og pårørende oplever sig hørt og inddraget i deres forløb Borger og pårørende oplever sammenhæng i hele deres sygdomsforløb Aftaler følges op og revideres løbende i samarbejde med borger og pårørende. Korttidspladserne holder til på 2. sal på Lindehaven, Præstevænget 11, centralt beliggende i Ballerup med ca. 5 minutters gang fra Ballerup station og tæt på motorvejsnettet. LØN OG ANSÆTTELSE Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne i Lokal Løndannelse efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. YDERLIGE INFORMATION Kontakt Mia Olsen El Caidi, leder af korttidspladserne, på telefon 4477 2858, hvis du vil vide mere. Har du fået lyst til opleve en arbejdsdag på korttidspladserne, så er du meget velkommen til at få en studiedag eller nogle timer på pladserne. Læs mere på vores hjemmeside https://lindehaven.ballerup.dk/korttidspladser ANSØGNINGSFRIST 6. OKTOBER 2022 Vi holder ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne - senest fredag den 14. oktober 2022. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os. I Ballerup Kommune er vi fælles om fremtiden. Vi møder borgerne i øjenhøjde, og sammen finder vi de gode løsninger på tværs af institutioner, foreninger og erhvervsliv. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, udvikler sig og leverer en professionel service til borgere og virksomheder.