Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Socialrådgivere/socialformidlere til Familie- og Handicapafdelingen

  • Vejle Kommune
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at være en del af en moderne og fleksibel arbejdsplads, hvor vi vægter medarbejderinddragelse og et godt arbejdsmiljø højt? Og brænder du samtidig for at arbejde med udsatte børn og unge med særlig behov for støtte? Så er det måske netop dig vi søger til vores afdeling. Om jobbet Vi søger dygtige socialrådgivere/socialformidlere til Familie- og Handicapafdelingen. Der er tale om både vikariater og faste stillinger inden for målgruppen børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelse. Da vi mangler rådgivere inden for flere målgrupper, må du gerne i din ansøgning skrive, hvis du foretrækker at arbejde med en særlig målgruppe. I Familie- og Handicapafdelingen bliver du en del af en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor vi tager fælles ansvar og spiller hinanden gode. Som rådgiver i Familie- og Handicapafdelingen vil du opleve, at du har mulighed for tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer. Vi deltager som oftest to rådgivere på store netværksmøder, hvilket blandt andet giver mulighed for, at være mere nærværende i mødet med børn- unge og familier. I dagligdagen og ved sagssparring med teamleder og øvrige ledelse, vil du opleve, at der er fokus på fælles ansvar og at finde den mest meningsfulde støtte for de børn, unge og familier, som vi er her for at hjælpe. Dine primære arbejdsopgaver vil være Generel sagsbehandling – herunder mødeafholdelse, rådgivning og vejledning. Håndtering af underretninger og målgruppeafklaring. Udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner med en dialogbaseret tilgang. Iværksætte dag- og døgnforanstaltninger, samt følge op på disse. Iværksætte og følge op på kompenserende ydelser Vi har fokus på et godt og tæt samarbejde med barnet/den unge, forældrene, netværket og vores leverandører. I Familie- og Handicapafdelingen arbejder vi helhedsorienteret og dialogbaseret i sagsbehandlingen, hvor fokus er øget inddragelse af såvel privat som professionelt netværk, og hvor familien, barnet og den unge er medspillere gennem inddragende netværksmøder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med netværksinddragelse. Tiltrædelse 1. november 2022 eller snarest mulig herefter Vi forventer af dig At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – erfaring fra børn- og ungeområdet foretrækkes. At du ser vigtigheden i, og formår at arbejde tæt sammen med familiernes private og professionelle netværk. At du er faglig og skriftlig stærk – og både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre. At du betragter faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af dit arbejde – og at du kan få noget fra hånden, samt har fokus på sagsflow. At du kan sortere og prioritere i din opgaveløsning og kan håndtere, at der altid vil være arbejdsopgaver, som skal varetages. At du står for en anerkendende tilgang – og samtidig trives i rollen som myndighedsrådgiver. At du formår at mentalisere – kan se dig selv udefra og andre indefra. At du har lyst til at indgå i og bidrage til et godt arbejdsmiljø. At du har kørekort, da der ofte forekommer møder ud af huset. Vi tilbyder dig Et meningsfyldt job i en ambitiøs afdeling med fagligt dygtige kollegaer, som brænder for deres arbejde. En omskiftelig hverdag med drøn på, hvor to dage aldrig er ens – men hvor vi er vilde med det! Et godt arbejdsmiljø, hvor vi som kollegaer gerne vil hinanden og det gode fællesskab i teams og på tværs i afdelingen. En ledelse, som lytter, tager ansvar og sætter handling bag ord, samt er villige til at prøve nye tiltag af og tænke ud af boksen. En arbejdsplads, der tør gå nye veje, tænke kreativt og hele tiden ønsker at udvikle sig – og inddrager medarbejderne heri. Mulighed for hjemmearbejde, når den daglige drift tillader det. Tilknytning til vores opstartskonsulent i de første 6 mdr. af din ansættelse. Dette for at sikre, at du får den bedst mulige introduktion til arbejdet og afdelingen – herunder sidemandsoplæring. Fokuspunkter varierer fra medarbejder til medarbejder. Kompetenceudviklingsmoduler, hvor du som ny introduceres til, hvordan vi arbejder i Familie- og Handicapafdelingen. Introduktion til og besøg hos relevante samarbejdspartnere. Ansættelsesvilkår Stillingerne er på 37 timer. Forventet opstart 1. november 2022 eller snarest mulig herefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse. Der udbetales et fast fleksibilitetstillæg ift. arbejdstider, da der kan forekomme arbejde uden for almindelig kontortid – dette som oftest planlagt. Om os Familie- og Handicapafdelingen er beliggende i Skolegade 1 i Vejle. Vi er organiseret i syv rådgiverteams; et modtagerteam, tre børneteams, et ungeteam og to handicapteams samt et administrativt team. Flere oplysninger Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte Helle Lindholm Christensen på 20 22 79 76 Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse inkl. karakterblad senest 5. oktober 2022 – OBS der afholdes løbende samtaler Børneattest Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.