Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Erfaren Social og sundhedsassistent søges til Hjerne og Nervesygdomme Senge, Kolding Sygehus

  • Region Syddanmark
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Erfaren Social og sundhedsassistent søges til Hjerne og Nervesygdomme Senge, Kolding Sygehus Ønsker du et spændende job, gode kollegaer, en stabil personalegruppe, en god Introduktion og de bedste muligheder for en stejl læringskurve? Så skal du søge job hos os på Hjerne og Nervesygdomme Senge. Hos os har du nemlig mulighed for at sætte alle aspekter af din faglighed i spil. Vi arbejder hver dag på at yde excellent sygepleje til alle sengeafsnittets patienter. Derfor prioriterer vi en personorienteret primærsygepleje med vægt på høj faglighed, nærvær og velvære for hver enkelt patient. Vi arbejder dagligt i to teams, hvilket skaber mulighed for løbende erfaringsudveksling og faglig sparring. Samtidig giver det en tydelig struktur i forhold til, hvor du kan få praktisk hjælp i det daglige arbejde. Patienterne indlægges akut via akutmodtagelsen, og en arbejdsdag er derfor meget uforudsigelig, afvekslende og kompleks. Hos os skal du som SSA kunne observeres og handle i relation til akut dårlige patienter, håndtere tekniske sygeplejefærdigheder som sonde-, venflon- og kateteranlæggelse. Samtidig skal du kunne varetage grundlæggende sygepleje, planlægge og koordinere komplekse forløb, varetage stuegangsfunktion, medicinadministration og give information og vejledning til patienter og pårørende i krise. Behandling og pleje af den neurologiske patient koordineres i tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og logopæd. Der er ligeledes et tæt samarbejde med neurologisk ambulatorium, primærsektor og Det Udekørende Team (DUT) DUT følger op på den neurologiske behandling i patientens hjem, og er bindeled til kommunens rehabiliteringstilbud. Vores sengeafsnit ligger på 5. etage i Patienternes Akutsygehus i Kolding med en flot udsigt over Kolding Fjord. Vi glæder os over at kunne tilbyde patienterne enestuer. Vores sengeafsnit har plads til 22 patienter med forskellige neurologiske sygdomme f.eks. apopleksi, epilepsi, cancer cerebri, hovedpine, neuroinfektioner, ALS m.m. Patienterne er i gennemsnit indlagt 4 dage. Vi afholder ugentlige faglige nyhedsmøder, hvor du får indflydelse på at fastholde og forbedre kvaliteten af pleje og behandling. En Introduktionsansvarlig sygeplejerske vil sammen med din mentor guide dig igennem introduktions- og oplæringsperioden, som tilrettelægges individuelt ud fra dine erfaringer og kompetencer. Hos os er ledelsen tæt på klinikken, og du kan derfor forvente en synlig og nærværnede daglig ledelse. Vi forventer at du brænder for dit fag og ønsker at være i front med den faglige udvikling prioriterer excellent sygepleje og handler efter vores kerneværdi ”Patienten Først”. har blik for effektive patientforløb og er dygtig til at indgå i dialog kan navigere i en foranderlig hverdag med mange akutte sygeplejeopgaver udviser engagement og kan reflektere over din sygepleje vægter tværfagligt samarbejde højt Som et kæmpe plus har du hos os, via ønskeplan, stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din vagtplan både i hverdag og weekender, under forudsætning af at du selv: udarbejder udkast til din fremmødeplan planlægger at skulle arbejde gennemsnitligt 2 aftener eller nattevagter pr uge. planlægger at skulle arbejde gennemsnitligt hver 2. weekend i 8 timers vagter, eller hver 3 weekend i 12 timers vagter. Vagtplanen laves for en periode af 12 uger af gangen. Du kan glæde dig til at blive en del af et rigtig godt arbejdsmiljø præget af respekt, arbejdsglæde og åbenhed. Stillingen ønskes besat d. 01.10.22 eller 01.11.22 og er på 37 timer, eller timetal efter eget ønske. Vi glæder os til at modtage din ansøgning via nedestående link senest d. 27.09.22 Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler. Vil du høre mere om stillingerne, så er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Pia Schrøder Petersen på telefon 76360380 eller Souschef Tove Jensen på telefon 76360370. Link til vores hjemmeside: Hjerne-og-nervesygdomme