Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske til Klarahus Plejehjem

  • Københavns Kommune Klarahus
  • 21/09/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

I Klarahus har vi mange dygtige kollegaer – vi ønsker os nu en sygeplejerske til afdeling 300. Inden du læser videre, skal du være opmærksom på, at du kan søge jobbet nemt og hurtigt. Du skal blot sende en SMS til afdelingsleder Naomi Lipsius Hincheli på 2153 7088. Naomi vil da tage kontakt til dig og finde et tidspunkt, hvor I kan mødes til en samtale på Klarahus. Lyder stillingen som noget for dig, vil du blive bedt om at sende et CV og en ansøgning. Her er mindst fire gode grunde til, at du skal søge stillingen hos os Du får et arbejde, hvor du kan vokse både fagligt og menneskeligt Du bliver en del af et fagligt miljø med store ambitioner, hvor vi altid ønsker at forbedre os Du får kollegaer, som du ikke kan undvære Du får en meningsfuld hverdag – med plads til at være dig Klarahus tilbyder Et hjem for 111 skønne mennesker, fordelt på fem afdelinger. På afdeling 300 bor der 21 beboere med meget forskellige funktionsnedsættelser – kognitivt som fysisk. Vi sætter beboerne først på alle niveauer i organisationen, og vi lykkes, når beboerne oplever lige muligheder for sunde, selvstændige og værdige liv. I Klarahus er vores kerneopgave at skabe et hjem, hvor beboerne befinder sig godt og lever et værdigt og meningsfuldt liv. Sammen gør vi en forskel med behandling og omsorg – og ved at fremme sundhed. Klarahus har fokus på faglig udvikling og læring Vi arbejder aktivt med forbedringsmetoden og har igennem det seneste stykke tid fået struktureret vores kvalitetsarbejde. Vi arbejder med indsatser indenfor blandt andet dokumentation, hygiejne og opgaveoverdragelse. Vi er ydermere med i projektet ’Bedre Trivsel - Mindre Medicin’ og er efterhånden blevet rutinerede i NPI- og BPSD-metoden samt sansestimulerende teknologier. Du vil som ansat på afdeling 300 helt naturligt blive en essentiel del af vores forbedringsarbejde. Du vil have mulighed for sparring med sygeplejerskerne fra de andre afdelinger i Klarahus, som mødes i forskellige fora i løbet af ugen. I De gamles By er der ydermere helt unikt blev etableret et sygeplejenetværk på tværs af plejehjemmene i området, hvor der ligeledes vil være mulighed for sparring. Kan du se dig selv i vores værdier? Vi skal have det godt når vi er sammen, da vi bruger mange timer på vores arbejdsplads. Arbejdet med andre mennesker er både givende og meningsfuldt, men det stiller også krav til os. Vi har brug for sammenhold og fællesskab på afdelingen og skal altid handle med respekt overfor vores kollegaer. I Klarahus er vores arbejdsmiljø præget af åbenhed og humor. Et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, så derfor har vi hele tiden fokus på trivslen og hinanden som mennesker. Du er altid velkommen til at udfordre vores kultur nysgerrigt og med udgangspunkt i den positive intention. Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Naomi Lipsius Hincheli på 2153 7088 eller ul9y@kk.dk. Det praktiske Klarahus er et somatisk plejehjem med eget produktionskøkken. Vi bor i den charmerende oase De Gamles By i hjertet af Nørrebro. Det er nemt at komme hertil med offentlig transport. Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er på 30-37 timer om ugen (eller efter aftale) i dagvagter, med weekendvagter hver sjette uge. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Alt efter erfaring vil du på sigt være ansvarshavende i dine weekender. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at møde dig. Vi holder samtaler løbende. Med venlig hilsen din kommende leder og dine kollegaer på Klarahus. Søg via linket senest fredag den 30. september 2022 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .