Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Fysioterapeut søges til Børne- og ungdomspsykiatri Odense

  • Region Syddanmark
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Fysioterapeut søges til at arbejde med de mest syge og sårbare børn og unge i vores styrket indsats – intensive senge i døgnafsnittet. Vi er et afsnit, hvor vi behandler børn og unge mellem 6 og 19 år. Et døgnafsnit med 22 senge, hvoraf de 5 senge er i lukket afsnit, og de 4 senge er forbeholdt børn til døgnindlæggelse. Derudover har vi et dagafsnit med 6 pladser til børn. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt. Hos os er patienten og dennes pårørende i centrum, og vi arbejder ud fra de i psykiatrien gældende værdier og målsætninger. Vi har som mål at være bæltefrit afsnit, ligesom vi arbejder fokuseret på implementeringen af Safewardsinterventioner, samt styrker vores arbejde yderligere ift. brug af SI-metoder. Vi ønsker desuden at udvikle yderligere på vores miljøterapeutiske indsats i vores lukkede afsnit, samtidig med vi er i proces med at optimere de fysiske rammer. Vi leder efter en kollega der: Er uddannet fysioterapeut med psykiatrisk erfaring og gerne erfaring med familiearbejde Har lyst til og flair for at arbejde med unge mennesker med både psykiatriske, sociale og fysiske problemstillinger Er indstillet på at indgå i vores sikkerhedsnormering samt deltage i relevante kurser for at kunne dette Du har viden om og relevante kurser ift. Kommunikativ deeskalering, SI-metoder, Safewardsinterventioner, miljøterapi mm. Har lyst til at arbejde selvstændigt indenfor dit monofaglige felt i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Arbejder for at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø Kan i samarbejde med din oversygeplejerske, være med til løbende at udvikle stillingen og give input til relevante arbejdsopgaver og funktioner Vi tilbyder til gengæld: En engageret og faglig dygtig personalegruppe, der altid glæder sig til at lære nye kolleger at kende Fokus på høj faglighed og kontinuerlig udvikling af denne Mulighed for tværfaglig sparring i gruppen af fysio- og ergoterapeuter Høj indflydelse på egne arbejdstider og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv Stor fokus på et godt arbejdsmiljø, spændende arbejdsopgaver og løbende supervision Konflikthåndteringskursus samt fast introduktionsprogram med diverse kurser Tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, psykologer, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Stilling er på 37 timer ugentligt i blandede vagter (dag-, aften- og weekendvagter med typiske arbejdstider mellem 8 og 22), ansættelse pr. 1. december 2022 eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest. Vi skal gøre opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads. Ansøgningsfristen er onsdag den 5. oktober 2022. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 11. oktober 2022. Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til oversygeplejerske Trine Zier Bro eller Maja Kate Pedersen på telefonnummer 99 44 86 10.