Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Pædagog til ungetilbuddene

  • Aalborg Kommune Botilbud Aalborg
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Der er altid gang i den: Pasta bolognese i gryderne, en flok unge på vej til fodbold og en der er ved at bygge en lille scene, fordi der er planer om en sommerfest med musik og hygge. Livet skal leves, og det er i sig selv en dannelsesrejse. Hvad er opgaven? På Ungetilbuddene Sofiebo og Visborggårdvej bor unge mennesker, der alle er i en afklaringsfase: Hvad er mit næste skridt i voksenlivet, og hvad har jeg brug for at øve mig i? Alle de unge mennesker lever aktive liv med uddannelse eller jobs og lyst til forskellige aktiviteter i fritiden. Der er masser af energi og vilje, og samtidig brug for hjælp til at lære og fastholde gode vaner om fx personlig hygiejne, huslige gøremål samt motion og sociale aktiviteter. Du ansættes på begge ungetilbud og skal arbejde fleksibelt, fx hvis sygdom eller ferie påvirker bemandingen. Om organisationen Sofiebo og Visborggårdvej er en del af ledelsesfeltet Botilbud Aalborg i Center for Livskraft. Målgruppen er voksne – og hos os særligt unge - med udviklingshandicaps i varierende omfang. Vi har et stort fokus på at tage afsæt i drømme og ressourcer, for når vi fagligt tager udgangspunkt i den enkeltes initiativ, så er motivationen til at prøve og lære noget nyt ofte høj. Det giver både livskvalitet og arbejdsglæde. Det vigtige er, at vi understøtter alles mulighed for at føle sig betydningsfulde – både i eget liv og i relation til andre. Vi kalder det Livskraft. Mere om stillingen og din nye arbejdsplads Stillingen er på 32 timer om ugen og som udgangspunkt på Sofiebo. Arbejdstiden er dag og aften, men med en hovedvægt på aftenarbejde samt hver anden weekend. Sofiebo er et midlertidigt men dog ofte flerårigt tilbud med nattevagt, mens Visborggårdvej er en endnu mere selvstændig base med mulighed for at afprøve det at flytte i helt egen lejlighed. Dine kerneopgaver vil være: At kombinere den enkeltes drømme med relevante udviklingsmål, så færdigheder oparbejdes i et tilpasset tempo At inspirere til aktiviteter, som opbygger færdigheder og rutiner i et godt hverdagsliv – herunder også at indgå i sociale relationer og fællesskaber At følge op på mål og aftaler og hjælpe med at bevare motivationen Begge botilbud ligger i 9200 Aalborg SV. Vi forventer, at du: Har erfaring med at samarbejde med unge med et udviklingshandicap – og en pædagogisk uddannelse Har eksempler på at kunne undersøge og udfolde det potentiale, andre har – få øje på gnisten og lade den lyse op Har lyst til at opsøge inspiration og potentielle samarbejdspartnere i lokalområdet sammen med de unge, så nye aktiviteter tilrettelægges i et samarbejde Kan anvise en struktureret måde at arbejde med daglige gøremål (rengøring, indkøb, madlavning, personlig hygiejne mm.) Er fysisk aktiv og har meget gerne kompetencer inden for motion, musik og udeliv Her vil du opleve: To botilbud med energiske unge, der er motiverede for at danne sig et godt voksenliv Vidde rammer for, hvad der kan sættes i gang og afprøves sammen med de unge Muligheder for faglig sparring og dialog med kolleger Arbejdsstedets adresser: Ungetilbuddet Sofiebo, Sofiendalsvej 76, 9200 Aalborg SV Botilbud Visborggårdvej, Visborggårdvej 12, 9200 Aalborg SV Vil du vide mere? . Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Trine Roedahl Gaul på tlf.: 25 20 09 38 for yderligere oplysninger. Du kan også følge ’Fagcenter for Livskraft’ på LinkedIn. Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer. Stillingen ønskes besat i perioden fra den 1. oktober 2022 til den 31.december 2023 med mulighed for forlængelse. Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 28. september 2022. Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Aalborg Kommunes Voksenafdeling Vores DNA – en del af noget større I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af. Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune. Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her: Nye Fælles Veje – vores strategi på det specialiserede område Med mennesker i fokus - Voksenafdelingens vision, kerneopgave og resultatmål Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA Aalborg Kommunes ledelsespolitik 4 for fællesskabet – Aalborg Kommunes personalepolitik I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. Vores kommune – i rivende udvikling Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.