Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Omsorgsmedarbejder til barselsvikariat 30t/ugen ved Nordstjernen og Karlsvognen

  • Vejle Kommune
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at arbejde inden for specialområdet og få en masse erfaring, så har du muligheden for at søge denne spændende stilling og møde vores dejlige børn og unge mennesker. Vi har ca. 30 børn/unge med forskellige diagnoser i aflastning og du vil møde en masse forskellige opgaver. Du vil blive tilknyttet en afdeling og sammen med uddannet personale få ansvaret for at sikre trivsel og udvikling for vores målgruppe. Om jobbet Vores omsorgsmedarbejder går på barsel og vi søger hendes afløser snarest muligt. Vi er et aflastnings og bo tilbud for børn og unge med forskellige fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov, tilbyder vi individuelt tilrettelagte indsatser, målrettet barnets udvikling og trivsel. Bifrost er et bo- og aflastningstilbud til børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser. Da vi har en bred målgruppe, er der her mulighed for et afvekslende job og erfaring inden for en masse områder. Tiltrædelse mulig fra 11. september 2022. Vi ønsker: At du har lyst til at bidrage med lige netop det DU er god til, sammen står vi stærkt, når alle kompetencer kommer i spil. At du ønsker at bidrage til de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge med handicap. At du tør udfordre dig selv og prøve nye arbejdsopgaver. At du er villig til at lære det, du ikke allerede kan bidrage med. Vi forventer af dig: At du har eller har lyst til at få erfaring med handicap- og døgnområdet. At du har mod på at give dig i kast med dokumentation, både ud fra den sundheds- og pædagogfaglige indsats. At du vil indgå i en personalegruppe, hvor man støtter hinanden og beder hinanden om hjælp, når det bliver udfordrende. At du er nysgerrig og udviklingsparat - og kan bidrage til de gode løsninger. At du kan arbejde hver 2. weekend og i skiftende vagter. At du kan møde kl 6.00 når du har morgenvagter (vi har kaffe på kanden). Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående eller har mod på at give dig i kast med det, er du måske lige den vi søger. Vi tilbyder dig At du bliver en del af en organisation hvor du har mulighed for at opkvalificering på vores interne kurser. Et afvekslende job med udviklingsmuligheder. En normering, der giver mulighed for aktiviteter, ture ud af huset, i skov, bål i haven eller andet. Mulighed for at tilegne dig pædagogisk erfaring inden for specialområdet. Mulighed for at arbejde med en bred målgruppe. En varierende hverdag med tværfagligt samarbejde. Være med til at sikre trivsel og udvikling for en masse unge mennesker. Ekstern supervision, samt sparring fra Bifrosts egne familiekonsulenter. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Vikariat 30 timer/ugen. Om os Bifrost består af afdelingerne Kilden, Bygden og Gården. Bygden er en afdeling i Bifrost, der både huser aflastnings- og bobørn. Vi bor Bygden 24 i Vejle. Flere oplysninger Ønsker du flere oplysninger om stillingen på Nordstjernen/Karlsvognen er du velkommen til at kontakte afd. leder Marie  Høj, mail: mlhoj@vejle.dk tlf.: 30 58 25 64 eller koordinator Sarah Dam Engberg SADEN@vejle.dk eller tlf.: 23 99 04 55. Du kan læse mere om os på www.bifrost.vejle.dk Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest den 1. oktober2022. Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Børneattest Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest. Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.