Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Distrikt Egevang søger sundhedsmedarbejder med koordinatorfunktion

  • Nyborg Kommune Hjemmepleje Distrikt Egevang
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Trives du i en hverdag med mange forskellige opgaver, og elsker du at være den koordinerende blæksprutte, der får tingene til at gå op i en højere enhed til glæde for borgerne? Kan du samtidig håndtere nye borgere, opkald fra pårørende og advisere medarbejderne? Og kan du lide at have det sjovt, mens du er på arbejde? Så skynd dig at læse videre. Vi mangler pr. 1. november 2022 eller snarest muligt en dygtig medarbejder til en blandet stilling på 35 - 37 timer pr. uge som enten social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med koordinatorfunktion på 18 timer pr. uge for nuværende. Du skal som koordinator holde styr på primært Distrikt Egevangs kørelister for aftenholdet med afsæt i Nyborg Kommunes kerneopgave. Vi tilbyder: Grundig uddannelse og oplæring. I Nyborg Kommune anvender vi Nexus som dokumentationssystem. En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der er fokus på kompetencer og ansvar. Sparring med dine kollegaer og ledere. Engagerede kollegaer, som prioriterer høj faglighed, samarbejde og udvikling. 35 - 37 timer ugentligt med vagt hver 3. eller 4. weekend for nuværende. Tværgående samarbejde med de øvrige distrikter. Vi forventer, at du kan sige ja til følgende punkter: Du har en sundhedsfaglig uddannelse. Du har gennemslagskraft, gode samarbejdsevner og udviser arbejdsglæde. Du er god til at bevare roen og overblikket – også i travle situationer. Du arbejder loyalt og struktureret ud fra den gældende lovgivning. Du er god til IT og kan lide de administrative opgaver. Du har flair for kommunikation – både skriftligt og mundtligt. Du ser dig selv naturligt i nøglefunktion mellem kolleger, borgere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere, i tæt samarbejde med ledelsen og øvrig koordinator. At du med din faglighed og dit overblik kan være med til at løse vores kerneopgave: SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv. Om Distrikt Egevang: Som vores nye koordinator i Distrikt Egevang får du ca. 45 nye kollegaer. Distrikt Egevang er et by/land distrikt, hvor vi møder ind i Ullerslev by. Vi vægter fællesskabet højt og sørger for, at der i hverdagen er plads til grin og kollegialt sammenhold. Vi er i foråret flyttet i nye, lyse og lækre lokaler, som giver nye muligheder og stor glæde for arbejdsmiljøet. Derudover har vi hver uge teammøder, hvor vi drøfter faglige problemstillinger, og hele tiden bruger hinanden til at lære nyt og blive bedre. Yderligere information og det praktiske: For mere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte assisterende distriktsleder Christina Hvidkjær Jansen, tlf. 2137 0260 eller mail: chhj@nyborg.dk. Ansøgningsfristen 26. september 2022, kl. 8.00 Vi forventer at holde samtaler onsdag 28. september 2022 Ansættelse pr. 1. november 2022 eller snarest muligt Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse. Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø. Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.