Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Lægesekretær (fast stilling) ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital

  • Region Midtjylland Nuklearmedicin og PET, ledelse og stab
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde inden for et spændende, tværfagligt speciale på en afdeling der løfter i flok? Forud for ansøgning er der mulighed for at få en rundvisning og en kop kaffe, hvor du kan få indblik i afdelingen og hilse på dine måske kommende kollegaer. Vi søger en ny kollega til vores lægesekretærteam, til en fast stilling på 37 vagtfrie timer/uge, tiltrædelse 1. november 2022 eller efter aftale. Arbejdstiden er placeret på hverdage i tidsrummet 07.30-15.00. På Nuklearmedicin og PET er sammenhold, faglighed, udvikling og patienten i centrum nøgleord. Afdelingens kerneopgave er at udføre billeddannende funktionsundersøgelser til diagnostik og behandling udført med radioaktive lægemidler. Vi er en højteknologisk afdeling, der udfører undersøgelser for alle kliniske specialer, bl.a. onkologi, infektionsmedicin og kardiologi, og er derigennem en del af mange patienters udrednings-, behandlings- og kontrolforløb. For at opnå de bedste resultater for vores patienter, forsker og arbejder vi tæt sammen med de kliniske specialer vi betjener, hvilket indebærer en bred berøringsflade på Aarhus Universitetshospital såvel som nationalt. Lægesekretariatet består af 10 lægesekretærer og 1-2 lægesekretærelever. Derudover rummer afdelingen ca. 130 andre kolleger fordelt på mange forskellige faggrupper, herunder læger, bioanalytikere, hospitalsfysikere og radiokemikere, som alle samarbejder tæt i dagligdagen. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Der kommer til udtryk i en god solid introduktion, som omfatter at se afdelingens mange forskellige funktioner, samt individuelt tilpasset oplæring i arbejdsfunktionerne. Gode kolleger, godt humør og et positivt arbejdsklima danner rammen om hverdagen – og ofte arrangeres sociale aktiviteter udenfor arbejdstiden på tværs af faggrupper og afsnit. Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor alle i lægesekretærgruppen er fælles om opgaverne, og går hjem til tiden. Arbejdsmiljøet i hele afdelingen er kendetegnet ved, at vi tør tage fat på det, som ikke fungerer. Lægesekretærens arbejdsopgaver er helt centrale for vores afdeling, og består af: booking, indkaldelse og registrering i RIS (Radiology Information System) Det er ikke et krav at kende systemet på forhånd telefonbetjening og koordinering af patientforløb både internt i afdelingen og med de henvisende afdelinger skrivning og afsendelse af undersøgelsessvar receptionsfunktioner med modtagelse og registrering af patienter forberedelse til diverse kliniske konferencer diverse enkeltstående/fortløbende opgaver afhængig af kompetencer og interesser. Vi ønsker os en kollega, som: er uddannet lægesekretær brænder for at yde god service for patienterne er ansvarsbevidst, stabil, rummelig, venlig og en god kollega kan arbejde selvstændigt og ser en styrke i tværfagligt samarbejde kan prioritere og bevare overblikket i en hverdag, hvor ikke to dage er ens har gode IT-kundskaber gerne har kendskab til Carestream RIS eller specialet, det er en fordel, men ikke et krav. Vil du være med på holdet? - så send en ansøgning senest den 21. september 2022 Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. september 2022. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved konstitueret leder af lægesekretærer Lene Jacobsen på 6117 4751 eller lægesekretær Stine Gunni på 7845 6272. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.