Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Rutinerede Revit-modellører - Teknisk designer/byggetekniker/bygnings-konstruktør ved Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

  • Region Midtjylland Teknisk afdeling
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Vi søger snarest muligt tre nye medarbejdere med stærke tegne- og byggetekniske kompetencer til vores Tegnestue i Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital er Danmarks største og ét af de mest specialiserede hospitaler. Teknisk Afdelings målsætning er at være den foretrukne servicepartner for hospitalet på højeste niveau og varetager nybyggeri, ombygning, renovering, indretning, vedligeholdelse og drift af mere end 500.000 etage m2 i Skejby, flere lejemål samt nybyggeri af Hospitalsapotek og –vaskeri (ca. 17.000 m2) samt Forum (ca. 23.000 m2), som tages i brug september 2022. Vi søger tre medarbejdere, der får en vigtig og afgørende opgave med at bidrage til at sikre og højne Teknisk Afdelings digitaliseringsniveau for modeller og tegninger mm. Vi ønsker at sætte det rette hold, og søger derfor ikke en bestemt uddannelse, men de rette kompetencer er vigtige. Du tilknyttes vores Tegnestue, som har ca. 20 ansatte og indgår i et tæt samarbejde med vores Tekniske Administration, der forvalter arkiv og kvalitet for modellerne. Det er et krævende job på et hospital i rivende udvikling, hvor digitaliseringen bliver en stadig vigtigere brik at have fuldstændig styr på i forhold til den daglige drift og fremtidige byggeprojekter. Vi tilbyder at du bliver en del af et dygtigt og erfaringsrigt team af både arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører m.fl. at du arbejder med nogle af de mest komplekse modeller/tegninger, der findes inden for faget mulighed for at præge det fremadrettede arbejde med Revit og digitalisering på hospitalet en lærerig hverdag med vægt på uddelegering af ansvar og personlig udvikling, hvor den enkeltes indsats og kompetencer er vigtige for helheden en arbejdsdag med sparring og samarbejde med mange forskellige interessenter og faggrupper, der vægtes højt for opgaveløsningen et engageret, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø med gode kollegaer fleksible arbejdsvilkår, der giver mulighed for balance mellem arbejde og privatliv udvikling gennem kurser, erfaring og deltagelse i at sikre kvaliteten af nuværende og fremtidig byggeri, bl.a. ved udarbejdelse af hospitalets egne standarder. Arbejdsopgaver vedrører bl.a. kvalitetssikring, opdatering og opretning af modeller/tegninger i Revit og AutoCad for såvel bygninger som installationer implementering af AUH CAD manual standard i alle AUH modeller, ca. 100 ARK og ca. 400 MEP modeller samarbejde med og support til projektledere på Tegnestuen med tegne/projekterings-arbejde i forbindelse med byggeprojekter medvirke til administration af vores webplatform (arkivering, søgning og tilføjelse af nye tegninger) medvirke til udvikling og overholdelse af standarder og retningslinjer, der understøtter ovenstående opgaver løbende registrering og opdatering i diverse driftssystemer, kontrol af As Built materiale og tilsvarende, der er vigtige for vores driftsorganisation. Vi forventer, at du: har en relevant byggeteknisk uddannelse er rutineret i at 3D-modellere i Revit og i AutoCAD i fagene arkitektur, konstruktion, anlæg, el, ventilation og vvs har en god forståelse for bygningskonstruktion og de tekniske fag kan anvende Microsoft Office generelt og er en erfaren bruger af Word og Excel gerne har kendskab til Solibri, Navisworks, dRofus og Dalux, da det vil være en fordel kan formulere dig i let forståeligt dansk, både skriftligt og mundtligt har et udpræget kvalitetssikringsgen, ”elsker” systematik og struktur og kan holde den er tillidsskabende og trives med samarbejde og vidensdeling på tværs af fag og interesser har et højt koordinerings- og selvaktiveringsniveau som person har et godt humør og ser din rolle i organisationen som medvirkende til et godt arbejdsmiljø nemt og gerne sætter dig ind i nye programmer/systemer trives i en travl hverdag præget af korte deadlines. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ugentlig arbejdstid er 37 timer, med flekstidsordning. Stillingerne har tidsbegrænset varighed på 2 år. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Maj-Britt Lillelund på tlf. 2119 3758, i tidsrummet 9-11, tirsdage undtaget. Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Send ansøgning” herunder. Ansøgningsfrist: 25. september 2022 Samtaler: Der holdes løbende samtaler Tiltrædelse: 1. november 2022 eller snarest muligt efter aftale. Hovedtjenestested: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Aarhus N Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland – se vores hjemmeside . Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.