Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Klinisk læge med interesse for alkohol- og stofbehandling til Rusmiddelbehandling København på Indre Nørrebro

  • Københavns Kommune Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du læge, og vil du arbejde i dagtimerne (valgfri timeantal, vagtfri stilling), hvor du er med i udviklingen af rusmiddelbehandlingen i Socialforvaltningen hos Borgercenter Voksne? Vores dygtige kliniske læge er gået på pension, og vi søger en klinisk læge til Rusmiddelbehandling København på Indre Nørrebro med interesse for alkohol- og stofbehandling. Timetal kan aftales individuelt og den daglige arbejdstid vil være indenfor tidsrummet kl. 08-15.00 (vagtfri tjeneste). Hvem er vi? Rusmiddelbehandling København er organiseret i to centre: behandlingen for afhængighed af alkohol og stoffer (ikke-opioider) med årligt ca. 2.600 borgere indskrevet i primært ambulant behandling fordelt på tre enheder, og substitutionsbehandlingen for opioidafhængighed med årligt ca. 1.400 borgere indskrevet i primært ambulant behandling fordelt på syv enheder. Patientgruppen har udviklet sig meget gennem tiden og er i dag meget bred og dækker også de mest udsatte med stort behov for en koordineret tværfaglig behandlingstilgang. Rusmiddelbehandling København har er en bred sammensat medarbejderstab af læger, sundhedsfaglige medarbejdere, psykologer, socialfaglige rusmiddelbehandlere, socialrådgivere mv. Hvad går jobbet ud på? En hverdag som klinisk læge hos os vil hovedsageligt tage udgangspunkt i rusmiddelbehandling af personer med problematikker relateret til alkohol, hash og centralstimulerende stoffer. Du vil også varetage udredning og behandling af de ofte forekommende psykiske og somatiske følgesygdomme. Vi har særligt fokus på dobbeltdiagnoser og infektionssygdomme i relation til misbruget. Som klinisk læge udreder og behandler du misbrugstilstanden hos patienten, som ofte involverer rusmiddelafhængighed. Patienterne møder hyppigt i enheden, da der både afholdes diverse behandlingsmæssige samtaler, gruppebehandlinger, foruden at vi udleverer medicin til patienterne i enheden. Søg jobbet, hvis du ønsker at blive en del af en velfungerende rusmiddelbehandling, der kan tilbyde faglig tilfredshed. Et job, som har fokus på de syv lægeroller, hvor netop du får lov til at bidrage med dine personlige og faglige kompetencer. Du vil indgå i et ambitiøst, engageret og stærkt læge og sundhedsgruppe arbejdsfællesskab. Du vil opleve at få spændende og afvekslende opgaver med store kontaktflader – både internt og eksternt. Mulighed for at deltage i relevante kurser og konferencer internt og eksternt. Lægemøder hver anden uge med specialer repræsenteret i gruppen. Løbende udvikling og efteruddannelse (konferencer, kurser m.m.) Samarbejde og koordinering med praktiserende læger og hospitaler. Vurdere behandlingsforløb ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Være med til at understøtte samarbejdet med Rigshospitalet og Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske ambulatorium ud fra et shared care-princip. Fleksibiliteten til en spændende karriere og tid til familieliv. Stillingen er vagtfri (dvs. fri aften, nat og weekender). For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du er læge med erfaring fra fx almen medicin, samfundsmedicin, psykiatri eller infektionsmedicin kan samarbejde og arbejde tværfagligt og kan rumme, overskue og konkludere på ofte komplekse kliniske problemstillinger er god til at tage ansvar, ledelse og initiativ samt få beslutninger gennemført er engageret og har en positiv og inddragende indstilling til patientgruppen med de udfordringer, der særligt kendetegner socialt udsatte mennesker med rusmiddelproblemer ønsker at indgå i den løbende udvikling af Rusmiddelbehandling København forstår vigtigheden af, at din lægefaglige indsats skal dokumenteres og registreres i et brugervenligt, almenpraksis-lægesystem, som vi bl.a. anvender til at understøtte kommunikationen over sektorgrænserne Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fastansættelse på 37, 32 timer eller dine ønskede timer pr. uge. Den ugentlige arbejdstid skal blot fordeles i tidsrummet kl. 08-15.00, mandag til fredag. Ansættelsen er i Borgercenter Voksne, som er en del af Socialforvaltningen med arbejdssted i Hørsholmsgade i København N. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger aftales mellem Københavns Kommune og Lægeforeningen. Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest. Er du blevet interesseret og vil høre mere om jobbet og arbejdspladsen? Du er velkommen til at kontakte os, evt. komme forbi til en snak og få en rundvisning i huset. Kontakt enhedsleder Jesper Langkjær på 3069 2140. Du kan læse mere om de ydelser vi tilbyder i Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade via linket her . Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV og relevante uddannelsesbeviser. Vi kigger løbende på de indsendte ansøgninger. Søg via linket senest fredag den 11. november 2022