Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Psykomotorisk terapeut eller pædagog med erfaring med mennesker med multiple funktionsnedsættelser søges til Klubben på UiU

  • Københavns Kommune Klubben på UiU
  • 21/09/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med målgruppen, og har du kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin? Uddannelsescenter UiU er Københavns Kommunes tilbud under "Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov" og er desuden 10. klassescenter for unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen modtager unge i alderen 15-25 år i et op til 4-årigt uddannelsesforløb. Skolen har 107 elever, og den tilhørende klub, hvor stillingen er tilknyttet, har i skoleåret 2022/2023 45 medlemmer. Vi er pt. i alt. 100 ansatte (hvoraf 30 medarbejdere er ansat i klubregi) Vi er organiseret i fem spor. De unge er hver især tilknyttet et spor, der kognitivt svarer til elevernes forudsætninger, behov og indlæringsveje. Klubben er organiseret i fire teams. Medarbejder til gruppen med multiple funktionsnedsættelser Du vil komme til at arbejde i et team, der består af 8-9 medarbejdere og 12 medlemmer. Teamet består af pædagoger, en psykomotorisk terapeut og uuddannede klubassistenter. Vores faguddannede medarbejdere, med anden baggrund end pædagogik, har samme arbejdsfunktioner som pædagogerne – blot med særlige kompetencer inden for hver deres faglighed. Alle vores medlemmer er på et tidligt udviklingstrin, og de fleste skal have støtte til alle daglige gøremål som toiletbesøg, spisning m.m. Ud af de 12 medlemmer har enkelte autisme. Vi arbejder for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter. Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer, samt opfordrer dem til at gøre de ting, de kan selv. Derudover vægter vi udvikling i fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig (primært non-verbal), og vi arbejder bl.a. med PODD, tegn til tale, boardmakere samt dagbogsprogrammer og ”go talk now” på medlemmernes iPads. Du vil være ansat i Klubben og fast være tilknyttet én gruppe. Arbejdstider På almindelige skoledage er arbejdstiden 2-3 dage om ugen kl. 13.15 til 16.15 eller 17.00. Der er teammøde mandage fra kl. 10.00, og i de uger, hvor der også er personalemøde, vil du to dage skulle møde kl. 10.00. En dag om ugen møder du kl. 11.15 og har 2 timer til andre opgaver. Vi har også en pulje timer, der kan anvendes for at øge sammenhæng i medlemmernes hverdag,. Disse timer kan ligge fra kl. 8.15. På skolefridage kan arbejdstiden variere lidt inden for tidsrummet kl. 8.00 til 17.00. Vi ønsker os en kollega, der brænder for målgruppen har lyst til at indgå i teamsamarbejde trives med foranderlighed i en struktureret hverdag har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration har lyst til at arbejde tværfagligt har fokus på udvikling og handling, og som er engageret i sin arbejdsplads Vi tilbyder mulighed for stor indflydelse i dit arbejde kollegaer med visioner og handlekraft pædagogiske udfordringer en god normering Vi forventer, at du er fagligt velfunderet du har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kollegaer og ledelse du kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden udgår 30 timer ugentligt, og vi ønsker stillingen besat den 1. november 2022. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. Dit ansættelsessted bliver Uddannelsescenter UiU, Klubben på UiU, Horsebakken 19, København NV Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Pedersen på 3366 8930 eller 2615 4719. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Ansøgere, som bliver inviteret til en samtale, bliver kontaktet af Louise Pedersen angående besøg i Klubben. Søg via linket senest torsdag den 29. september 2022