Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Koordinerende Sygeplejerske til sygeplejevisitationen

  • Hvidovre Kommune Hjemmeplejen og Sygeplejen
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Kordinerende Sygeplejerske til et vikariat  i sygeplejevisitationen i Hvidovre Kommune gerne fra 01-11-22 til 01-04-2024 Stillingen er på 37 timer og vagtfri. I sygeplejevisitationen sidder vi 4 sygeplejersker og mangler en  kollega – måske er det dig? Som koordinerende sygeplejerske skal du være klar på tasterne, da vores arbejdsopgaver er meget vidtspændende. Du vil være medansvarlig for at koordinere og planlægge hverdagen for dine udekørende kollegaer. I sygeplejevisitationen modtager vi blandt andet kommunikation fra hospitaler, privat praktiserende læger, borgere samt pårørende og mange andre. Vi visiterer ydelser jævnfør sundhedslovens §138 til både sygeplejen og hjemmeplejen. Vi arbejder målrettet med den faglige kvalitet i sygeplejeydelserne, og med kontinuitet i sygeplejen. En af dine mange opgaver vil være at lave sygeplejefaglige udredninger, vurdere om borgeren skal ses i vores sygeplejeklinik, overdrages til hjemmeplejen, eller skal forblive i sygeplejen. Sygeplejevisitationen er en del af den samlede sygepleje i Hvidovre Kommune der består af udekørende sygeplejersker, sårsygeplejerske, inkontinenssygeplejerske og for nu 3 sygeplejeklinikker. Vi har et tæt samarbejde med de 3 hjemmeplejedistrikter, som også varetager sygeplejeydelser. Vi forestiller os, at du er god til at danne relationer og har lyst og evner til at lære noget nyt. At du er lyttende, opsøgende og god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne anvende din faglighed og bringe den i spil i fælles refleksion for at løse de daglige komplekse opgaver. Du vil gerne yde noget ekstra og er klar på at give en hånd med, når der er behov. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til CURA, som vi anvender som dokumentationssystem. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Hvidovre Kommune og DSR og lønnen vil blive aftalt ud fra denne samt principperne for ny løn. Stillingen er på 37 timer om ugen. Yderligere oplysninger Kontaktperson: Leder af Sygeplejen Käthe Jalsing, der træffes mellem kl. 8-15 mandag-fredag på tlf. 4061 8816 Ansøgningsfrist. Stillingsopslaget vil blive lukket den 23-09-22. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 28. september 2022 fra kl. 9:00 Du kan se mere om os her: https://www.youtube.com/watch?v=XFeBiv0DoYw&t=80s I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.