Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Speciallæge i Almen Medicin søges med henblik på fastansættelse i dejligt område tæt på København

  • Familielægerne Mejdahl I/S
  • 21/09/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Leder du efter en fast stilling som praktiserende læge men uden ejerforpligtelser, administrativt bøvl og personaleansvar, så se her! Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag, hvor du får mulighed for selv at være med til at tilrettelægge dine arbejdstider og arbejdsdage – så du får den bedst mulige work-life balance. Vi er åbne for at nogle af skrivebordsopgaverne kan klares hjemmefra – fx ekonsultationer og attestarbejde. Erfaringerne med bl.a. videokonsultation hjemmefra under corona-pandemien har åbnet vores øjne for, at vores skemalagte liv i almen praksis også kan være fleksibelt. Patienterne er søde og ressourcestærke, lokalerne er lyse og moderne, personalet er hjælpsomme og flittige, fagligheden er høj og hverdagen i klinikken er præget af godt humør. Vi er to faste praktiserende læger, to sygeplejersker og én sekretær samt typisk én til to uddannelseslæger. Som journalsystem benytter vi EG Clinea – og kender du det ikke i forvejen, vil der være oplæring i det. Klinikken ligger placeret i skønne omgivelser midt mellem Bernstorffsparken og Charlottenlund Slot, der er gode muligheder for parkering hvis du kommer i bil, og Charlottenlund Station er lige om hjørnet. Som fast læge hos os, får du dit eget faste kontor, hvor du selv kan sætte dit præg. Du får gode muligheder for efteruddannelse og løn efter aftale. Uanset om du er nyudklækket speciallæge, som ikke er klar til at købe egen praksis, eller om du er senior speciallæge, som har afhændet din praksis – eller et sted der i mellem – ser vi frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi og møde os og se klinikken, er du mere end velkommen til at kontakte os – helt uforpligtende. Med venlig hilsen Anette og Mads Familielægerne Mejdahl www.39902847.dk Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet