Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske til fast dagvagt, 28-37 timer/uge, Furesø Kommunes Rehabiliteringscenter

  • Furesø Kommune Svanepunktet Rehabiliteringscenter
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Drømmer du om en arbejdsplads hvor faglig udvikling og godt kollegaskab går hånd i hånd? Brænder du for at yde sygepleje til borgere i rehabiliterende og palliative forløb? Giver det faglig tilfredshed for dig at være en del af et stærkt tværfagligt team, hvor der er fokus på at skabe gode sammenhængende borgerforløb? Så søg stillingen som vores nye kollega på Rehabiliteringscentret i Furesø Kommune. Lidt om Rehabiliteringscentret Vi har 36 pladser til døgnrehabilitering, hvor vi modtager en bred gruppe af borgere med forskellige komplekse sygeplejefaglige problemstillinger inden for f.eks. ortopædkirurgi, neurologi, onkologi og almene medicinske sygdomme. De fleste borgere kommer fra hospitalet til et genoptræningsophold. Vi har yderligere kortere vurderingsophold, aflastningsophold, palliative forløb samt socialpsykiatri. Vi har en læge ansat på Rehabiliteringscentret, som i samarbejde med øvrige faggrupper bidrager til borgernes forløb samt løbende kompetenceudvikling. Vi samarbejder med SHS-teamet, som er et specialiseret akut team, der samarbejder med Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner. De varetager specialiserede sygeplejefaglige ydelser på vegne af Herlev-Gentofte Hospital eller praktiserende læger, blandt andet iv-behandling og parakliniske undersøgelser og videndeler om specialiseret sygepleje. Vi samarbejder også med praktiserende læger, visitatorer, demensteam, diætister, logopæd, neuropsykolog, hjerneskadekoordinator, hjemmepleje/-sygepleje, plejehjem, aktivitetscenter og genoptræningscentret. Det tværfaglige samarbejde betyder blandt andet, at vi holder daglig triage og tværfaglige fokuserede konferencer, f.eks. med fokus på borgere med demens og fokus på ernæringsproblematikker. Vi kan således tilbyde • En alsidig arbejdsplads hvor du får mulighed for at bruge dine faglige kompetencer • Tværfagligt samarbejde, hvor vi spiller hinanden gode til gavn for borgernes samlede forløb • Et udviklende og udfordrende arbejde, både fagligt og personligt • Individuel tilrettelagt introduktion, hvor der tages udgangspunkt i din erfaring og kompetencer Du vil også få • Gode kollegaer, der sætter en ære i et godt teamsamarbejde. Vi ved, at når vi spiller hinanden gode og hjælper hinanden, leverer vi den bedste pleje og behandling til borgeren • Et dejligt trygt arbejdsmiljø med plads til forskellighed • En unik mulighed for at være en del af en kultur, der er præget af åbenhed og godt humør • Stort ansvar i opgaveløsning • Fokus på en værdig behandling og pleje med tæt lægefaglig sparring • Fleksibilitet i vagtplanen med arbejdsweekend hver 6. uge • Mulighed for at planlægge faste aftenvagter i dit vagtrul, hvis du ønsker det Vi ønsker at du • Brænder for at yde sygepleje • Har et stort sygeplejefagligt engagement og lyst til at udvikle dine kompetencer • Evner at formidle sygeplejeproblemstillinger ved faglige konferencer og til eksterne samarbejdspartnere • Trives med at arbejde både selvstændigt og tværfagligt • Sætter en ære i at møde borger og pårørende på en empatisk måde • Har en positiv tilgang og lyst til at bidrage til vores rare arbejdsmiljø Er du nyuddannet sygeplejerske, er du også meget velkommen til at søge. Vi tilbyder god introduktion der er sammensat efter kompetenceniveau. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen eller vil forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte Leder af Furesø Rehabiliteringscentret Ida Freia Stefansdottir Frederiksen på 72165341 eller iff1@furesoe.dk Ansøgningsfrist Fredag d. 10. oktober 2022. Vi holder samtaler løbende. Praktisk Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelses indhentes også børne- og straffeattest. I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Job i Furesø? Kom og vær med! I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder. Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.