Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejersker til Akut Voksenafsnit, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

  • Region Midtjylland Akutafd. - Akut Voksenafsnit
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Patientens første kontakt på sygehuset er vigtig og har stor betydning for det videre forløb. Vil du være med til at stå helt i front og gøre en forskel for akutte patienters modtagelse på Aarhus Universitetshospital? Vi kan i Akut Voksenafsnit tilbyde en uforudsigelig og spændende hverdag, hvor der aldrig er to dage, der er ens. Vi er en gruppe af engagerede kollegaer der søger nye kollegaer. Vi kan tilbyde et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor der er høj trivsel og gode rammer til at udvikle din sygepleje. Vi lægger vægt på, at du trives som sygeplejerske og kan lide at arbejde med mennesker. Vi forventer, at du har lyst til at dygtiggøre dig, og der vil være mulighed for videreuddannelse inden for Akutsygepleje. Lyder det som noget for dig, modtager vi gerne din ansøgning. Ansættelse 1. november 2022 eller snarest muligt. Der skal ansættes i faste stillinger og otte måneders vikariater. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Lidt om jobbet Som sygeplejerske på Akut Voksenafsnit er du ofte den første i mødet med den akutte patient. Du er med til at gøre en konkret forskel i patienternes behandlingsforløb i en afdeling, hvor faglig sparring, supervision og vidensdeling vægtes højt. Du skal udføre, formidle, planlægge og udvikle såvel den grundlæggende pleje som den højt specialiserede pleje i vores blandede akutte modtageafsnit, og du bliver en vigtig del af et stort og tværfagligt samarbejde på hospitalet. Vores patienter er meget forskellige, hvilket betyder, at du kommer omkring alle aspekter af sygeplejen i dit arbejde. Vi tilbyder et godt introduktionsprogram der tager udgangspunkt i dine kompetencer. Du vil blive tilbudt mentor forløb de første 4 uger af din ansættelse og vores Introduktions- og oplæringsansvarlige vil følge dig med løbende samtaler og følgedage gennem det første år. I Akut Voksenafsnit har uddannelse og vejledning en høj prioritet, hvorfor studerende fra mange forskellige sundhedsfagligheder er repræsenteret. Derfor du også skal forvente at følges med studerende og vejlede dem i samarbejde med vores kliniske vejledere. Som Danmarks største Akutafdelingen har vi et stort patientflow hver eneste dag. Derfor vil dine opgaver også være af koordinerede karakter med den akutte patient i fokus. Lidt om os Som dine kommende kollegaer er vi også meget forskellige – nogle af os er nye, andre er mere erfarne. Fælles for os er, at vi er gode til at løfte i flok, og at vi er der for hinanden. Vi synes selv, at vi har en god humor, og så har vi en uformel og rar omgangstone - også på de travle dage. Vi sætter stor pris på vores gode læringsmiljø, og det forventer vi også, at du har lyst til at bidrage til og drage nytte af. Lidt om dig Vi kunne godt tænke os en ny kollega, som kan lide at udfordre sig selv sammen med os, og som har lysten til at arbejde med akutte kirurgiske og medicinske patienter. Du forstår desuden at samarbejde og prioritere. Du vil komme til at arbejde i skiftende vagter med weekendvagter hver anden eller tredje weekend. Som en del af dit arbejde hos os tilbyder vi desuden, at du kan tage regionens akutuddannelse. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os meget til at se din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sigrid Rasmussen på 2921 8155 eller oversygeplejerske Dina Justesen på 4032 2872. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest en tilfredsstillende autorisation som sygeplejerske. Fakta om afdelingen Akut Voksenafsnit er opdelt i Akut 1 og Akut 2 og er et blandet akut modtageafsnit med patienter fra flere specialer. Akut 1 har primært abdominalkirurgiske og medicinske patienter. Akut 2 har primært neurologiske, ortopædkirurgiske og medicinske patienter. Du vil blive ansat i Akut Voksenafsnit, men være tilknyttet enten Akut 1 eller Akut 2. Afsnittet har et stort patientflow og modtager patienter fra et optageområde på 300.000 borgere og traumepatienter fra hele Region Midtjylland. Akutafdelingen er med sine 300 ansatte Danmarks største akutafdeling med Skadestue, Traumecenter, Akut Voksenafsnit, Akut Børneafsnit, Akut Psykiatri, Hospitalsvisitation og Akutkoordination. Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og til og med uge 39, 2022. Ansøgningsfristen er den 22. september 2022. Vi ser gerne en ansøgning fra dig. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.