Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejersker til Fælles Natteam - Horsens kommune

  • Horsens Kommune Fælles Natteam
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Sygeplejersker søges til faste stillinger ved vores udekørende natteam 1/10-2022 eller snarest muligt. Hjemmeplejen og Sygeplejen ændrer form og vil fremover møde ind på Præsthøjgården som fælles Natteam for at styrke det tværfaglige fællesskab til gavn for borgere og kollegaer. Alle sygeplejersker tilbydes arbejde 37 timer/uge i Horsens kommune og vi tager en individuel drøftelse ved ansættelse. Vagtplan tilrettelægges ud fra dine ønsker og med hensyntagen til de øvrige sygeplejerskers rul. Nattevagt er bemandet med 2 sygeplejersker og 6 social- og sundhedsassistenter/-hjælpere. Teamet varetager opgaver i hele Horsens Kommune, hvor ruterne tilrettelægges i forhold til geografi og kompetencer. Opgaverne er varierende - palliation, væskeopsætning, dialyse og ind imellem kommer opgaver, som må løses lidt ”ud af boksen”. Vi kører desuden til plejecentrene i Horsens kommune og sikrer varetagelsen af sygeplejefaglige opgaver om natten. Natteamet mødes ved vagtens start for at koordinere arbejdsopgaverne. Der køres ud og der er løbende dialog over natten. Vi ser gerne, at du: Har et højt fagligt niveau og stor selvstændighed. Trives med at indgå i et tværfagligt fællesskab. Bidrager til et godt samarbejde og er med til at højne arbejdsmiljøet. Er nysgerrig i forhold til borgere og deres helbredstilstande. Har fokus på den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum. Fælles Natteam tilbyder: En dynamisk og udviklende arbejdsplads. Gode kollegaer, der lægger vægt på åbenhed og respekt for den enkelte. Et arbejdsmiljø med trivsel i fokus. Ledere tæt på og tilgængelig for sparring. Introduktionsprogram planlagt individuelt. Sundhedsordning. Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Har du afklarende spørgsmål så ring gerne til: Daglig Leder Fælles Nat: Katrine Bundgård, mobil 30564197 Daglig Leder Hjemmesygeplejen: Annegrete Feldborg, mobil 23665998 Ansøgningsfrist: Fredag, den 23/9-2022 Ansættelsessamtaler: Der afholdes samtaler løbende og senest mandag, den 26/9-2022