Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Ernæringsassistent - Plejehjem Strandmarkshave

  • Hvidovre Kommune Plejecenter Strandmarkshave
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Strandmarkshave er Hvidovre Kommunes eneste plejehjem med eget produktionskøkken. Vi har 73 beboere og derudover kommer der på hverdagene 30–40 spisende borgere i vores daghjem og værested for demente samt 10-15 spisende pensionister fra byen. Strandmarkshave er et aktivt hus med en vision om at være et hus, hvor det er rart at bo, arbejde og gæste. Vil du være med til at bevare vores gode ånd? Vil du gerne arbejde i et rart miljø, hvor vi prioriterer samvær højt? Da vores gode kollega har valgt at gå på pension, søger vi en ny kollega fra den 1. november eller snarest derefter. Køkkenet står for at lave alle måltider til beboerne og husets gæster - både almindelig kost og specielkost. Vi er et team på 9 medarbejdere, som arbejder med fælles værdier og anerkendende dialog, og har et godt tværfagligt samarbejde med vores kolleger i hele huset. Herudover har vi en meget tæt dialog med beboere, spisende pensionister og daghjemsgæster, som vi dagligt har kontakt med. Vi søger en god kollega, som har lyst til at arbejde med det gode måltid til ældre. Du skal have en positiv tilgang til opgaverne, kunne arbejde selvstændigt, være stabil og have gode samarbejdsevner. Det er en forventning, at du har kendskab og erfaring med kost til ældre og produktion af dysfagikost. Vi tilbyder en god og dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger. I køkkenet bestræber vi os på at producere mest muligt fra bunden og udvider løbende med selv at sylte og koge egen fond. Er du særlig glad for at bage er det et plus, da det er et område, vi kvalitetsmæssigt ønsker mere fokus på. Vi arbejder med det økologiske spisemærke. Vores mål er at komme fra bronze til sølv. Køkkenet har en daglig åbningstid fra kl. 7.00 til kl. 18.00 alle ugens dage. Alle arbejder hver 3. weekend, hvori kan indgå en sen vagt samt 1 ugentlig vagt til kl. 18.00 og stillingen er på 32 timer ugentligt. I stillingen ligger en arbejdsfri dag hver 14. dag. Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Jane Bøge Hansen på telefon 4186 6804. Du kan besøge vores hjemmeside på strandmarkshave.hvidovre.dk . Og du kan se meget mere om os her. Ansøgningsfristen er søndag den 25. september 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, dog senest uge 39. I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.