Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejersker søges til sengeafsnit D3, Afdelingen for Hjertesygdomme, Sydvestjysk sygehus i Esbjerg

  • Region Syddanmark
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Sengeafsnit D3 – Hjertesygdomme søger flere sygeplejersker til en fast stilling på 37 timer per 1. november 2022 eller efter aftale. Hvem er vi? D3 - Hjertesygdomme er et sengeafsnit normeret til 28 sengepladser beliggende i den nye sengebygning på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor vi har fået nye fantastiske rammer til pleje og behandling af vores patienter. Vi varetager udredning, observation og behandling af patienter med alle typer hjertesygdomme og tilstande. I specialet får man i høj grad mulighed for at arbejde med akut sygepleje og sygepleje til kroniske patienter. Et af vores vigtigste arbejdsredskaber er telemetrierne, som hele døgnet overvåger patienternes hjerterytmer. Overvågningen og aflæsningen heraf varetages af vores sygeplejersker. Vi har i foråret implementeret EPJ Syd, som den nye patientjournal og som vi sammen udvikles i at mestre. Afsnittet består af en dedikeret medarbejdergruppe med et stort engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper i afsnittet samt vores lægestab og sygeplejerskerne i ambulatoriet. Herudover har vi et stort samarbejde med OUH, hvorfra vi modtager patienter, som er klapopereret. I afdelingen lægges vægt på at forbedre og udvikle sygeplejen, således vi kan give en bedre pleje til patienterne. Vi arbejder primært i toholdsskift efter individuelle ønsker med vagt hver 3. weekend i 8 timers vagt. I vagterne tages højde for kompetenceniveauet for det samlede hold. Sygeplejerskerne fra ambulatoriet har også vagt i afdelingen, hvilket giver god mulighed for læring og sparing. Vi kan tilbyde: En individuelt tilrettelagt og grundig introduktionsforløb som forløber over 8 uger med en fast mentor og opfølgningssamtaler tilknyttet. Mulighed for individuel kompetenceudviklingsplan som bl.a. indeholder kardiologiuddannelsen i Region Syddanmark. En spændende og dynamisk hverdag iblandt engagerede, kompetente og humoristiske kolleger i alle aldre og køn. En stilling hvor der er god dynamik mellem den akutte sygepleje og den specialespecifikke pleje til hjertepatienter. Vi søger en kollega som: Brænder for at yde god sygepleje og vil tage aktiv del i den faglige udvikling. Er omstillingsparat og hurtigt kan planlægge sit arbejde anderledes, hvis akutte behov hos patienterne kræver det. Proaktivt vil tage initiativ til og have en positiv tilgang til udviklingen af patientforløbene for hjertemedicinske patienter og for sygeplejen hertil. Er nysgerrig på specialet, har gåpåmod og god humor. Ønsker at være medbidragende til et godt arbejdsmiljø og en sund kultur på arbejdspladsen. Ønsker du at komme og se afdelingen, eller prøve en følgedag, tilbyder vi også det. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Oversygeplejerske Mette Løwe på 30 34 16 71 eller 79182264. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelsesdato: 01-11-2022 eller efter aftale Ansøgningsfristen er den 23. september 2022. Ansættelsessamtaler finder sted den 27. september.