Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Faste afløsere til weekend- og aftenvagt på plejecentret Rundskuedagen Vesterbro

  • Københavns Kommune Rundskuedagen Vesterbro
  • 21/09/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Rundskuedagens plejecenter er renoveret i 2001 og har to-rums lejligheder med loftlifte, store, handicapvenlige badeværelser og dejlige fællesrum. Der er tagterasse og dejligt gårdmiljø, hvor vi opholder os meget sammen med beboerne. Vi bor i centrum af Vesterbro med liv, butikker og caféer og tæt ved Hovedbanegården/Dybbølsbro Station, og bussen går lige til døren. Det betyder, at vi bruger nærmiljøet til bl.a. cafébesøg, tøjindkøb og frisørbesøg for beboerne. Vi er et aktivt og hyggeligt lille plejecenter, der består af to afdelinger med i alt 37 boliger, herunder 16 specialpladser til alkoholdemente. Vores værdigrundlag består i alt af fire værdier, der er nærmere beskrevet i det samlede værdigrundlag: Faglighed. Fokus på helhed. Værdighed for den enkelte. Godt arbejdsmiljø. Vi har eget køkken bemandet med kokke. Al mad er hjemmelavet og fortrinsvis økologisk (over 90%). Vi har stort fokus på mad og måltider og har siden 2014 været profilplejehjem for madentusiaster. Det er derfor vigtigt, at du kan lide god mad og er interesseret i at være en god måltidsvært. Du bliver en del af teamet på Rundskuedagens plejecenter og skal sammen med de øvrige medarbejdere varetage pleje og omsorg for beboerne. Plejen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte beboers behov og ressourcer. Vi ønsker og forventer, at du har eller tilstræber disse egenskaber: Er fagligt dygtig inden for dit fagområde. Har et godt kendskab til eller interesse for dokumentation. Kan arbejde reflekterende med afsæt i en sundhedsfremmende og rehabiliterende tankegang. Har et godt kendskab til eller interesse for ældre- og demensplejen. Er idérig og kan se muligheder i at præge og udvikle ældreområdet. Er interesseret i gode muligheder for faglig og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag. Er udadvendt, da du i dagligdagen får meget kontakt med beboerne, pårørende og kollegerne. Er positiv og kan se muligheder frem for begrænsninger. Kan handle selvstændigt, tage initiativ, vise engagement, skabe overblik selv på de kaotiske dage, da ingen dage er ens. Har gode samarbejdsevner og bidrager med et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø. Din introduktion tager udgangspunkt i dine forudsætninger og dit fremtidige arbejdsområde. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. Vil du vide mere eller evt. besøge os, kan du kontakte forstander Jette Pedersen på 2685 0416. Søg via linket senest fredag den 30. september 2022 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk , Facebook og LinkedIn .