Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Pædagogiske assistenter, Sosu-hjælpere eller Omsorgsmedhjælpere til Kingstrup – et botilbud for mennesker med senhjerneskade.

  • Region Syddanmark
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Drømmer du om at arbejde på et specialiseret tilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade? Er du faglig bevidst og får energi som team-player? Hvis du har nikket jo til vores annonce indtil nu, så har vi brug for dig! Velkommen til Kingstrup Kingstrup er en afdeling af Socialcenter Lillebælt. Vi er et højt specialiseret regionalt døgntilbud for 20 borgere med erhvervet hjerneskade og er beliggende i skønne omgivelser i Gelsted på Fyn. Vi er ca. 80 medarbejdere bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere, servicepersonale og administration. Derudover er vi uddannelsessted for pædagogstuderende og SSA-elever. Stillingen er på 30 - 37 timer pr. uge. Arbejdstiden tilrettelægges med skiftende arbejdstider og med arbejde hver anden weekend. Hvad går jobbet ud på? Som medarbejder i døgntilbuddet vil du i et tværprofessionelt samarbejde have til opgave at understøtte, at borgerne på Kingstrup oplever et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Målgruppen for tilbuddet er borgere med erhvervet hjerneskade, fortrinsvist præget af kognitive følgevirkninger af frontal karakter. Din hverdag vil være med vekslen af praktiske opgaver og relationelt arbejde, hvor omdrejningspunktet er samvær og tilbud for borgere med højt støttebehov i egen bolig én til én Du skal lykkes med de faglige indsatser via samarbejdet i teamet og i klyngefællesskabet Du vil have til opgave at bringe faglig dialog, sparring og feedback ind i samarbejdet Du vil skulle understøtte udarbejdelsen af faglige beskrivelser af strukturer og tilgange til den enkelte borger Du vil i samarbejde med kollegaer kunne træffe beslutninger i forhold til den daglige organisering og i forhold til tilrettelæggelsen af borgerens daglige tilbud. Hvilke kompetencer kræver jobbet? Du skal have ro og tålmodighed i arbejdet og samværet med borgere, der har behov for tæt en-til-en støtte i deres hverdagsliv Du skal kunne sikre at tilbyde / udføre rutiner og gentagelser i samværet, da dette er vigtig støtte til, at borgeren over tid kan genkende og føle sig tryg i samværet og i sine hverdagsrutiner Du skal tage ansvaret for at etablere og fastholde professionelle, troværdige og tillidsvækkende relationer i samarbejdet med borgeren Stillingen kræver kørekort til personbil. Hos os vil du opleve En udviklende arbejdsplads som forventer, at du bringer din faglighed i spil og hvor du ligeledes kan forvente faglig sparring og udvikling At du får god introduktion til specialet At du modtager regelmæssig supervision, team- og klyngemøder Et støttende kollegialt fællesskab med godt indbyrdes samarbejde Kursus og uddannelse efter en personlig kompetenceudviklingsplan. Inden for det første år kan du forvente, at deltage i særligt tilrettelagt Neuropædagogisk grunduddannelse. Derudover kompetenceudvikling via temadage, sidemandsoplæring, faglig sparring, E-læring og teamudviklingsprocesser Overenskomstløn + beklædningsgodtgørelse (for sundhedspersonale) og evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale. Har du brug for yderligere information til stillingen, så ring endelig og tjek vores hjemmeside: http://www.socialcenterlillebaelt.dk/wm494286 I din ansøgning vil vi bede dig om at have fokus på at beskrive, hvad du gør dig af tanker om at søge et job i et døgntilbud for borgere med hjerneskader af frontal karakter. Kontakt som sagt gerne en af os afdelingsledere for nærmere oplysninger i tidsrummet kl. 08.00 – 09.00. Maibritt Kibsgaard     Tlf. 24 96 56 16 Nethe Junkerby         Tlf. 29 66 88 02 Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfrist: Den 1. oktober 2023. Vi ansætter løbende, så du kan forvente, at vi med henblik på en samtale vil kontakte dig så snart vi modtager din ansøgning. Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende Tiltrædelse: Snarest muligt Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, afdeling Kingstrup, Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted, tlf. 99 44 27 00 Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.