Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Reservelæger til introduktionsstillinger på Psykiatrisk Center København

  • Psykiatrisk Center København
  • 21/09/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du interesse for psykiatri, og ønsker du at være en del af Danmarks største psykiatriske center? Så kan du blive vores nye kollega og en del af videreudviklingen af fremtidens psykiatri! Vi søger dygtige reservelæger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center København (PCK). Vi har 4 introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. januar 2023. ( I-nr.: 1500C00-50-i-09 + 1500C00-50-i-13 + 1500C00-50-i-14 + 1500C00-50-i-15). PCK´s sengeafsnit er aktuelt beliggende på 4 matrikler: Bispebjerg Hospital (Afdeling BBH, akutafdelingen), Rigshospitalet (Afdeling RH), Frederiksberg Hospital (Afdeling FRH) samt Gentofte Hospital (Afdeling GeH). PCK er aktuelt ved at bygge Ny Psykiatri på BBH, første etape indvies forventeligt ultimo november 2022. De læger som kommer i betragtning til stillingerne, vil pr. 1. januar 2023 have mulighed for at være forankret på en af disse 3 matrikler: Bispebjerg Hospital (Afdeling BBH, akutafdelingen), Frederiksberg Hospital (Afdeling FRH) samt Gentofte Hospital (Afdeling GeH). Stillingerne er med vagtforpligtigelse i forvagtslaget. Vi tilbyder Grundet PCK´s størrelse er der mulighed for, at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri. PCK er kendetegnet ved høj faglighed og dygtige speciallæger. Det er et travlt center, med et højt patientflow, og der er mulighed for at få erfaring med alle diagnostiske grupper. Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter inden for det almene psykiatriske område og har derudover ansvar for en række regions- og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, ældrepsykiatri og militærpsykiatri). Udover en stor akutmodtagelse, et akut udgående psykiatrisk team, og flere akutte modtageafsnit – har centeret en række åbne, almene og intensive sengeafsnit, 4 psykiatriske ambulatorier, 3 OPUS teams, opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og 2 store psykoterapeutiske klinikker med pakkeforløb. Vi har et omfattende undervisningsprogram for læger, med professor-masterclasses, klinikker, Journal Clubs, ratings og gennemgang af aktuelle forskningsprojekter. Der er således et intensivt læringsmiljø for læger på alle uddannelsesniveauer. Via vores Psykoterapeutiske ambulatorier er der gode muligheder for at starte psykoterapeutisk grunduddannelse. Som I-læge deltager man i Region Hovedstadens fælles grunduddannelse i psykoterapi, og Psykiatrisk Center København afholder udgiften til I-kursus. Forskning er en naturlig del af det at arbejde på PCK. Vi har stærke forskningsmiljøer indenfor affektiv sygdom, neuropsykiatri, skizofreni, sexologi og socialpsykiatri Forskning er højt prioriteret på PCK, og der er på centret ansat syv professorer samt en række selvstændige forskningsmiljøer ved siden af professorgrupperne. Forskningen på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Der er rig mulighed for at deltage i forskning, og en ansættelse på PCK kan således skabe mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, hvis det har interesse. Blandt andet er der flere muligheder ifm. implementeringen af FACT. Som universitetsafdeling varetager vi på PCK, undervisning af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer. Om Psykiatrisk Center København PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse. Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere. PCK har i alt cirka 1300 medarbejdere, har årligt cirka 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter. PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigshospitalsmatriklen, dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet. Centeret behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer Kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, sidstnævnte i samarbejde med PC Amager. Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk og om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på " Job i Psykiatrien ". Ansøgning Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle (autorisationsbeviser) og faglige kompetencer. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: Uddannelsesansvarlig Overlæge Thomas Kirkegaard (mail: Thomas.Kirkegaard@regionh.dk ) eller Specialkonsulent Mads Wejrup (tlf.: 51 52 74 26 / mail: mads.wejrup@regionh.dk ) Ansøgningsfristen er lørdag d. 8. oktober 2022 Ansættelsessamtaler er planlagt til at blive afholdt tirsdag d. 11. oktober 2022 og onsdag d. 12. oktober 2022, begge dage ca. kl. 14.00 – 18.00. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet