Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske til Tromboseklinik og AK-centret, AUH, Hjertesygdomme

  • Region Midtjylland Hjertesygdomme
  • 21/09/2022

Jobbeskrivelse

Ønsker du at lære om AK-behandling og venøse tromber af de bedste i en klinik med fokus på uddannelse og tværfagligt samarbejde? Synes du lungeemboli og DVT er spændende og drømmer du om en stilling med selvstændige sygeplejekonsultationer til ambulante fremmødte patienter, telefonrådgivning og undervisning både individuelt og på hold? Så har vi lige den perfekte stilling til dig. Vi tilbyder en fast stilling på ca. 37 timer pr. 1. november 2022 i en delestilling mellem Tromboseklinikken og AK-Centret og et af de andre sengeafsnit, der er tilknyttet Hjertesygdomme. Ønsker du færre timer, skal du ikke afholde dig fra at søge. Vores daglige mødetid er mandag til fredag kl. 7.00– 15.00 Tromboseklinikken er en specialklinik, hvor vi fortrinsvis ser patienter med venøs Tromboembolisme (VTE), dvs. lungeemboli og dyb venetrombose. Som sygeplejerske i Tromboseklinikken tilbydes du specialuddannelse inden for trombose og hæmostase, hvilket er et krav for at kunne varetage tromboseklinikkens selvstændige opgaver indenfor AK-behandling. De sygeplejefaglige opgaver er en kombination af ambulante fremmødte patienter, telefonisk rådgivning og undervisning - samt varetagelsen af patientens Marevan behandling, herunder INR kontrol og fremordination. Hos os indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde, du bidrager med specialiseret sygepleje og har også selvstændige arbejdsområder. Vores team består af to overlæger, to sygeplejersker og en sekretær. Ledelsesmæssigt vil man høre under Hjertesygdomme Klinik 1 og 2. Som noget nyt har vi overtaget funktionen i AK-Centret, som tænkes integreret i tromboseklinikken, og byder på mange nye spændende opgaver. Vi har en medarbejdergruppe, der er meget rutineret.  Klinik 1 og 2 er kendetegnet ved god trivsel, kollegial omsorg og arbejdsglæde. Lidt om dig: Du er uddannet sygeplejerske og i din ansøgning vil vi bl.a. gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du tilegner dig ny viden bruger din faglighed i samarbejdet med patienter/pårørende og kolleger, der har brug for det reflekterer over og forklarer dine faglige valg indgår i et tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper såsom læger, sekretærer, sygeplejersker eller bioanalytikere bidrager til det gode arbejdsmiljø og hvordan andre opfatter dit bidrag til et godt arbejdsmiljø har flere års erfaring som sygeplejerske Vi tilbyder: Struktureret oplæring med tæt opfølgning og sparing af det tværfaglige team i Tromboseklinikken og AK-Centret Gode læringsmuligheder og faglig udvikling Mulighed for at være med til at præge en klinik i udvikling Mulighed for at deltage i planlagt undervisning og erfaringsudveksling Stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsplan Veksle i mellem ambulatoriearbejde og arbejde i et fast tilknyttet sengeafsnit i Hjertesygdomme med arbejde hver 4. weekend Vi prioriterer din deltagelse i kurser og seminarer, som matcher dine interesser inden for fagområdet trombose og hæmostase Vi vægter godt arbejdsmiljø højt og du bliver en del af et team af dedikerede og dygtige kolleger med en ledelse, der vægter trivsel højt. Der er mulighed for at komme på følgedag med en af vores dygtige sygeplejersker i Tromboseklinikken og AK-Centret. Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard, på tlf. 4013 4510 eller mail: bernoe@rm.dk Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39, tirsdag d. 27. september 2022. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.