Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Kvalitets- og udviklingssygeplejerske søges til Akutafdelingen FAM, Sygehus Sønderjylland pr. 1. januar 2023.

  • Region Syddanmark
  • 20/10/2022
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Ønsker du faglig udvikling i klinikken, dygtige kolleger i et fagprofessionelt akut miljø samt en alsidig hverdag, som du i høj grad selv har indflydelse på og hvor kvalitet og udvikling er væsentlige elementer, er denne stilling noget for dig. Stillingen er på 37 timer, eller timetal efter aftale. Akutafdelingen-FAM er en moderne afdeling med meget engagerede medarbejdere, der er helt i front, når det gælder udviklingen af Fælles Akut Modtagelser i Danmark. Vi arbejder systematisk, og datadreven samt har konstant fokus på kerneopgaven. Vi tør at afprøve nye ideer, og arbejder hele tiden på at skabe nye løsninger i forskellige fællesskaber. Vi er en travl afdeling med mange kontaktflader, funktioner og cirka 170 ansatte. Der er cirka 16.000 indlæggelser pr år samt 23.000 skader og 8000 på skadeklinikkerne. Akutafdelingen modtager patienter fra alle specialer til indlæggelse op til 48 timer, desuden modtages alle ortopædkirurgiske skader, traumer og 112 til behandling i FAM. Som kvalitets- og udviklingssygeplejerske skal du være koordinator og tovholder for kvalitets- og udviklingsaktiviteter i afdelingen. Sammen med både nøglepersoner og ledelsen, skal du sikre information og analyse, fortolkning og formidling af bl.a. kvalitetsmålinger og auditresultater, således afdelingerne kan agere og forbedre indsatsen i kvalitetsudviklingen. Du skal kunne motivere og initiere en kvalitets-, sikkerheds-, og læringskultur samt kunne bidrage til at understøtte patientforløbene på tværs. Du skal være inspirator og kunne igangsætte, koordinere og understøtte udviklingstiltag i klinikken, herunder kunne understøtte relevant kompetenceudvikling af medarbejderne i afdelingen i forhold til uddannelsesstrategien. Du er tovholder på UTH og skal sikre behandling og formidling af disse sammen med relevante kollegaer, så en læring og dialog sker kontinuerlig. Du skal opdatere instrukser og retningslinjer for afdelingen i samarbejde med relevante klinikere og medvirke til at sikre implementering af disse i afdelingen, Da vi ønsker en tæt forankring i klinikken, forventes det at du arbejder cirka 25 % i klinikken og hver 4. weekend. Du er tilknyttet et team i afdelingen eller en funktion afhængig af din erfaring og ønske. Kvalitets- og udviklingssygeplejersken refererer til afdelingsledelsen i Akutafdelingen og indgår i et tæt samarbejde med ledende sekretær, oversygeplejersker, overlæger med specialfunktion og de øvrige stabsfunktioner. Du har følgende Faglige kompetencer: klinisk erfaring indenfor akutområdet pædagogisk viden og erfaring i vejledning og undervisning erfaring med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, herunder de 8 nationale mål gerne erfaring med projektarbejde og – ledelse erfaring med den Syddanske forbedringsmodel gerne videreuddannelse Personlige kompetencer: er robust, har overblik og positiv tilgang til nye udfordringer kan samarbejde på alle niveauer og med mange forskellige personalegrupper har evne til at inspirere og igangsætte arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret er en god formidler både mundtlig og skriftlig At du er engageret, ønsker faglig udvikling Vi tilbyder: en stilling med mulighed for at sætte sit eget præg på stillingens indhold en organisation med mulighed for fleksible arbejdstider en spændende og til tider hektisk hverdag en organisation, der tænker ” hvad er bedst for patienten” i alle sammenhænge og engagerede kollegaer en organisation med højt til loftet og fokus på udvikling samt forskning i afdelingen mange kontaktflader, så sparring og udvikling er muligt på flere niveauer Vi forventer: Vi passer godt på hinanden i akutafdelingen og arbejder hver dag sammen for at sikre den bedste behandling af patienten og derfor er tværfagligheden helt central. Derfor forventer vi at du vil ønsker at være en del af fagligheden og et større fællesskab. Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med DSR og Sygehus Sønderjylland. Hvis du har spørgsmål: Yderligere oplysninger kan fås ved chefsygeplejerske Helle Overgaard tlf 20598859 eller ved cheflæge Eva Holtved tlf: 29217986 Der er mulighed for at rekvirere funktionsbeskrivelse og du er velkommen til at besøge afdelingen inden evt. ansøgning. Information om Akutafdelingen og Sygehus Sønderjylland kan findes på https://sygehussonderjylland.dk/ Ansøgningsfristen er fredag den 2. december 2022, og ansættelsessamtaler afholdes den 7. december 2022. Der gøres opmærksom på at der ved ansættelse indhentes børneattest Der indhentes referencer inden en evt. ansættelse