Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Social- og sundhedshjælpere eller -assistenter til korte aftenvagter på Ørestad Plejecenter – et profilplejecenter, hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab

  • Københavns Kommune Ørestad Plejecenter
  • 20/10/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at løfte vores kerneopgave: "Ørestad Plejecenter danner ramme om et frit, trygt og meningsfuldt liv for de personer, som bor, arbejder eller kommer i huset – ved at inspirere og involvere hinanden hver eneste dag"? Ørestad Plejecenter er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er en del af Lokalområde Syd, der desuden har 9 øvrige plejehjem, sundhedshuse, hjemmepleje og sygepleje. Ørestad Plejecenter er beliggende i byudviklingszonen Ørestad Syd, og metroen går lige til døren. Vi har 14 beboere. Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du også hente ældrepolitikken og kommunens sundhedspolitik. Vi søger to kvikke social- og sundhedshjælpere eller -assistenter til kortere aftenvagter i et 5/2 rul. Du skal varetage en aftenvagt fra kl. 17.00-22.00 alle onsdage/torsdage samt fredage, lørdage og søndage i lige uger – eller mandage/tirsdage og ulige weekender. Stillingerne er således på 17,5 timer om ugen i gennemsnit med arbejde hver 2. weekend. Du skal arbejde sammen med en social- og sundhedsassistent, der arbejder kl. 15.00-23.00. Der er en ansvarshavende aftensygeplejerske for hele plejecenteret, der varetager uddelegeret ledelse, faglig sparring og sygeplejerskeopgaver. Du skal kunne levere faglig kvalitet i pleje og omsorg til borgerne på Ørestad Plejecenter, følge retningslinjer og tage initiativ til egen udvikling. Byens bedste beboere og medarbejdere – og hele tiden bedre Ørestad Plejecenter inddrager borgernes ressourcer og ønsker i vores tilrettelæggelse af hverdagens aktiviteter og plejecentrets drift. Derfor skal du som VIP-medarbejder være indstillet på at udvikle dit faglige og personlige potentiale ud fra borgernes behov, og derfor er vi som arbejdsplads altid i bevægelse. Plejecentret arbejder med IHI-inspireret forbedringsmetode og har opnået flotte resultater med det, og du vil være en afgørende medspiller i disse processer. Forbedringsmetoden bygger på anvendelsen af data og hurtige afprøvninger, og derfor er der ikke langt fra ide til handling hos os. De øvrige VIP-medarbejdere siger: ”Her er fællesskab og faglig sparring”, ”man bliver inddraget og er en del af både velkendte og nye processer”, ” her kan man virkelig udvikle sig fagligt”, ”her er tydelig og lydhør ledelse”, ”gode inspirerende kolleger i en hverdag, hvor ikke 2 dage er ens”. Vi ønsker en ny kollega, som bruger sin faglighed til at inddrage borgerne i plejen har humor, let til smil og et glimt i øjet har erfaring med demensramte personer interesserer sig for borgeren som det hele menneske og derfor ser muligheder i at tilpasse pleje og aktiviteter med udgangspunkt i borgerens perspektiv omsætter sin faglige viden om hygiejne både i pleje og køkken Dine vigtigste opgaver Skabe den bedste aften for vore beboere, hver aften Tage ansvar for medicinhåndtering og uddelegerede opgaver indenfor eget ansvarsområde Planlægning og udførelse af personlig pleje af høj kvalitet Læse og dokumentere i CURA Kende retningslinjer Planlægge vagten og opgaverne sammen med kollegerne Forebygge følelsen af ensomhed hos udsatte beboere Vi tilbyder Introduktionsperiode og oplæring ud fra fælles program Engagerede, smilende og nysgerrige kolleger Oplæring i brugen af CURA og øvrige systemer Mulighed for opkvalificering og kurser ud fra Københavns Kommunes kursuskatalog Fælles supervision og teamfokuseret udvikling Vil du være vores kollega? Den ene stilling er i team 5 og den anden i team 6. Begge stillinger er med ansættelse den 1. december 2022 eller snarest derefter. Løn efter gældende overenskomst. Vil du vide mere, så kan du kontakte teamleder Trine Klintebjerg på 2492 0039. Søg via linket senest torsdag den 3. november 2022 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 45. Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .