Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Her har vi hjernen i fokus - Radiografer søges til Afsnit Neuro ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital.

  • Region Midtjylland Røntgen og Skanning
  • 20/10/2022

Jobbeskrivelse

Radiografer med engagement, fleksibilitet og faglig stolthed søges til afsnit Neuro. Vi har stadig travlt og har i den anledning ledige radiografstillinger til besættelse pr. 1. december 2022 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring. Vi søger radiografer, der arbejder selvstændigt med de radiograffaglige opgaver, som har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedringskultur, og som sætter pris på indflydelse, fleksibilitet og udvikling. Du skal trives med at arbejde i mindre teams med højtspecialiserede kolleger, som arbejder med høj faglig kvalitet, og i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper. Hvem er vi Afsnittet for Neuroradiologi varetager radiologisk diagnostik og behandling af hoved, hals, hjerne og ryg af akutte, indlagte og ambulante patienter. Vi råder over en CT skanner, to interventionsstuer, fem MR-skannere hvoraf to er placeret i vores satellit afsnit og en skanner deles med Center of Functionally Integrative Neuroscience. Vores afsnit drifter 24/7 og vagtstrukturen er bygget op af et vagtrul på 12 uger, og du vil skulle arbejde i både dagtid, aftenvagt og rådighedsvagt (hverdag og weekend). Som kommende radiograf kollega hos os får du: en vigtig rolle i akutte neurologiske patienters diagnosticering i forbindelse med stroke. mulighed for være en stor del af behandlingen af neurologiske/neurokirurgiske patienter i både CT, og interventionen, i form af trombektomi, coil behandlinger af aneurismer, blokader, emboliseringer mm. mulighed for at arbejde med Dual Energy CT og spectral data, inden for bl.a. bone marrow edema , VNC og monoenergy . varierende arbejdsopgaver og en spændende arbejdsplads. individuel tilpasset oplæring og introduktionsprogram. en afdeling med fokus på høj kvalitet i det gode patientforløb. positive, humoristiske og imødekommende kollegaer. mulighed for faglig og personlig udvikling og kompetenceudvikling ud fra Social, Organisatorisk, Læring og Faglig kompetence. Vi søger radiograf kollegaer der: har autorisation som radiograf har lyst og interesse for faglig og personlig udvikling har højt fagligt engagement med fokus på kvalitet og det gode patientforløb har fleksibilitet og et positivt livssyn vægter selvstændighed og ansvarlighed højt trives med et til tider højt arbejdstempo deltager i uddannelsen af studerende. Røntgen og Skanning er fordelt på 4 afsnit på Aarhus Universitetshospital, og har i alt ca. 380 ansatte, hvoraf 175 er radiografer eller sygeplejersker. Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året. Vores vision er at tilhøre eliten for radiologiske ydelser på et universitetshospital, og vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg. Vi kan tilbyde en stilling på en dynamisk afdeling, hvor kvalitet, kreativitet, samarbejde, selvstændighed og god stemning blandt kolleger er i højsæde. Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for forhindringer. Et sted hvor der er mulighed for udvikling og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende hverdag. Du kan også læse mere om afdelingen på www.rs.auh.dk Røntgen og Skanning samarbejder på tværs af afsnit og udfører varierende arbejdsopgaver indenfor højt specialiserede undersøgelser. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå som en naturlig del af din hverdag på afdelingen. Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Du er velkommen til at få en rundvisning i vores afsnit og høre mere til vores afdeling. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Konstitueret Overradiograf Charlotte Weigand charweig@rm.dk Tillidsrepræsentant for plejepersonalet Lise Bro kan også kontaktes på Lise.Bro@rm.dk Ansøgningsfrist den 24. oktober 2022. Samtalerne forventes afholdt i uge 43. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.