Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

SOSU-medarbejder, pædagog eller terapeut til Aktivitetscenter Midtpunktet

  • Københavns KommuneAktivitetscenter Midtpunktet
  • 20/10/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Er du god til at tænke løsninger på hovedet? Har du lyst til ADL-opgaver og ser du dette som en faglig kvalitet, hvor borgeren kan træne vedligeholdelse af sine funktioner? Er du drevet af et tæt team arbejde - og er du en suveræn medspiller i hverdagens udfordringer? Så synes vi du skal læse videre. Vi sender en af vores dygtige medarbejdere på videreuddannelse. Derfor søger vi nu den helt rigtige til at udfylde hendes plads. Måske er det dig, eller én du kender? Midtpunktet er et kreativt, hjertevarmt og fagligt ambitiøst aktivitetscenter på Plejecenter Sølund ved Søerne på Nørrebro. Vi forsøger hver eneste dag at imødekomme borgernes ønsker om et aktivt ældreliv ud fra de forskelligheder og forudsætninger, de hver især kommer med. Hvem er vi her for? Midtpunktet er et vedligeholdende aktivitetstilbud for ca. 35 medlemmer i alderen 65+ med svære fysiske handicaps og/eller moderate kognitive funktionsnedsættelser som demens. Vores tilgang og faglige værdier Vi arbejder målrettet med høj aktivitetsfaglighed og anvender stimulitilpasning og arousalregulering i aktiviteterne, som er tilrettelagt ud fra gruppedynamiske og interessemæssige overvejelser. Som aktivitetsmedarbejder i Midtpunktet vil du have både plejemæssige og kreative/kognitive aktivitetsopgaver. Vi tilbyder badeydelse og ser badesituationen som en aktivitet, hvor der er oplagt mulighed for at træne almindelig daglig livsførelse (ADL). Medlemmerne har mulighed for at træne krop og hjerne på forskellige måder, fx ved debat, vedligeholdende fysisk træning, ture ud af huset, museumsbesøg, tivoli, dameshopping og meget mere. Musikprofil og DNA på Sølund Sølunds DNA er at beboerne skal leve livet for fuld musik. Livet går ikke i stå, fordi man bliver ældre eller flytter på plejehjem. Med indgangsvinklen ”omsorgsfaglighed” skaber vi et sprog for dette. Vi vil arbejde med omsorgsfaglighed på lige fod med det sundhedsfaglige. Vi har sat det på dagsordenen med fokus på, at beboerne skal leve livet, hele livet. Hvem siger at man ikke kan udleve nye drømme i en sen alder? Når borgeren bliver mødt at en medarbejder, som er nysgerrig på, hvad der er vigtigt for borgeren, øges muligheden for medbestemmelse i hverdagslivet. På Sølund ønsker vi at skærpe opmærksomheden for det levede liv – og det værdifulde samspil mellem mennesker. Sølunds musikprofil udmønter sig i aktiviteterne ved bl.a. fællessang, koncerter (store som små) og brug af musik som plejefagligt redskab. For musik er også en måde at kommunikere på! Samarbejde med lokalområdet På Sølund ser vi os som en naturlig og aktiv del af et farverigt lokalområde, hvor både beboere og ansatte skaber værdi og sætter aftryk. Derfor har vi gennem året mange arrangementer, der bygger bro til lokalområdet. Fx er vi hvert år officielle værter til Distortion, Copenhagen Bluesfestival, Vinterjazz-festivalen, kulturnatten og Copenhagen Opera Festival. I maj 2022 havde vi for første gang en gadefestival ”MÄRK Ryesgade” sammen med øvrige aktører i Ryesgade. Succesen fortsætter næste år og planlægningen er i fuld gang. Pleje, dokumentation og praktiske opgaver er en del af hverdagen I aktivitetscenter Midtpunktet har vi plejeopgaver på niveau med et plejehjem, fx toiletbesøg med lift, bad og lign. Borgerne bliver visiteret til bad, når det af forskellige årsager ikke er muligt i hjemmet. Derudover har vi en del administrative opgaver. Vi arbejder målrettet med at vedligeholde den enkelte borgeres funktionsniveau i alle aktiviteter, herunder naturligvis også i plejen. Hvad tilbyder vi I Midtpunktet har vi et rigtig godt arbejdsmiljø, som vi værner om. Vi har ugentlig faglig refleksion, træning i arbejdstiden, sociale sammenkomster og højt til loftet i et skønt kollegialt fællesskab. Medarbejderstaben i Midtpunktet består p.t. af SOSU-hjælpere og -assistenter, musikterapeut- og pædagog, psykomotorisk terapeut, beskæftigelsesvejleder og en journalist. Hvem er du? Som vores nye kollega er du indstillet på at indgå og gå forrest i forskellige aktiviteter med vores medlemmer. Vi arbejder målrettet med borgerinddragelse, kommunikation og ADL-faglige kompetencer, hvilket du ser som en naturlig del af dine arbejdsopgaver. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2022. Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 32 timer ugentligt, der primært ligger i dagvagt på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00 (ud over, når vi har aftenarrangementer). Mere information Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Ditte Andersen på 2484 8651. Er du nysgerrig på Sølund? Så klik her . Den aktuelle strategi for aktivitetscentre i Københavns kommune "Aktive Fællesskaber – gennem hele livet" kan læses her . I din ansøgning vil vi meget gerne læse, hvordan du vil bidrage til Midtpunktets fremtidige udvikling - og især, hvordan du vil bringe dine kompetencer i spil med vores skønne medlemmer og kollegaer. Søg via linket senest torsdag den 27. oktober 2022 Vi forventer at holde samtaler løbende. Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .