Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Erfaren social- og sundhedsassistent til en stilling som ansvarshavende aftenvagt på Plejecentret Aftensol

  • Københavns KommunePlejecentret Aftensol
  • 20/10/2022
Deltid

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at tage det sygeplejefaglige ansvar om aftenen for 43 beboere på et hyggeligt lille plejehjem? Frelsens Hærs Plejecenter Aftensol søger en erfaren social- og sundhedsassistent til en stilling som ansvarshavende aftenvagt. Rollen som ansvarshavende aftenvagt Som ansvarshavende aftenvagt har du det sygeplejefaglige ansvar for husets 43 beboere, der er fordelt på fem etager. Det indebærer, at du skal udføre sygeplejefaglige opgaver samt have overblik over vagtens resurser og plejebehov. Arbejdet planlægges i samarbejde med kollegaerne, og du indgår i plejearbejdet, hvor der er behov. Mandag til torsdag er der foruden dig en medarbejder på hver etage. Fredag, lørdag og søndag står du for pleje og omsorg hos stueetagens syv beboere. De fleste aftener er der en aktivitetsmedarbejder fra kl. 16.00-20.00, der særligt har til opgave at skabe mere liv for beboerne om aftenen. Som ansvarshavende skal du sammen med dine kolleger tilrettelægge, hvordan deres tid bruges bedst muligt. Kl. 16.00 mødes du med de øvrige kolleger, hvor I gennemgår, hvad der er af særlige opgaver, sparrer med hinanden og aftaler, hvordan I hjælper hinanden i løbet af aftenen, og hvor aktivitetsmedarbejderen med fordel kan være. I samles igen kl. 21.30 for at følge op på aftenens opgaver/hændelser. Om Plejehjemmet Aftensol Vi er en selvejende institution med tilknytning til Frelsens Hær. Det betyder, at vores arbejde hviler på et kristent værdigrundlag, hvor der især lægges vægt på rummelighed, næstekærlighed og omsorg for det hele menneske. Det praktiske Som ansvarshavende aftenvagt arbejder du fra kl. 15.00 - 23.15 fra mandag til søndag, hver anden uge i ulige uger. Ansættelsesforhold Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Catherina Berkfors på mail CG6S@kk.dk eller tlf. 2779 3832. Søg via linket senest søndag den 30. oktober 2022 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .